Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn 1840-90
EN HISTORISK FREMSTILLING

Forfatter: Adolf Bauer

År: 1890

Forlag: Haandværkerforeningen

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 188

UDK: 338.6(489) Haan Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000071

Emne: UDGIVET AF FORENINGEN I ANLEDNING AF DENS HALVTREDSAARIGE JUBILÆUM

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 206 Forrige Næste
■ ■ ____________ 170 kunde blive frugtbringende for alle Parter, og da en ny Tid begyndte at vise sig, hvori vigtige og indgribende Spørgsmaal for Haandværket stod paa Dagsordenen, havde ogsaa Haandværkerforeningen taget sit Parti og stod beredt til i trofast Samarbejde med sine Kolleger at tage sin Del af det fælles Arbejde. Inden Skildringen af denne Periode sluttes, og der gaas over til en Omtale af det endnu saa korte Tidsrum, hvori Foreningen har virket under nye Forhold, vil det være naturligt at dvæle ved dens indre Liv i denne Tid. Netop i den Periode, hvori Cortsen var Formand, udviklede dette sig frodigt og antog, som alt bemærket, sine nuværende Former. Det selskabelige Liv i Foreningen tog et stærkt Opsving og fik en udpræget klubmæssig Karakter. Hertil bidrog mange Omstændigheder. Først og fremmest den, at Foreningen nu havde faaet et eget og hyggeligt Hjem, som man følte sig fornøjet med. Om dette Hjem hyggede den paa bedste Maade, og gjentagne betydelige Bevillinger til Lokalernes Udstyrelse og Omdannelse viste, hvor megen Pris man satte paa det. Her samledes efterhaanden en fast Stok af Medlemmer, Foreningens Kjærne, for hvem den var saa at sige et andet Hjem, i hvilket de følte sig vel- tilpas og traf deres Venner. Om Dagen var Besøget aldrig stort, men om Aftenen, naar Spillebordene blev satte frem, kunde man være vis paa at finde faste Partier ved disse, og i en Række af Aar var det saa at sige næsten stadig de samme Ansigter, man saa igjen paa bestemte Aftener. Den maaske særlig hos Haandværkerne af den gamle Skole stærkt udviklede Sans for Klublivet fandt her sin Tilfreds-