Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn 1840-90
EN HISTORISK FREMSTILLING

169 Stilling til andre beslægtede Foreninger vel en Arv fra For- tiden, for en Del finder den vel ogsaa sin Forklaring i, at de Opgaver, hvorom den havde samlet sig, gjorde den ex- klusiv, saa at den kun vilde beskjæftige sig med disse og ikke med Spørgsmaal af mere almindelig Natur, men det kan heller ikke overses, at den ogsaa hang sammen med personlige Egenskaber hos de Mænd, der vare Foreningens Ledere. Da saaledes Haand værkerforeningen i Slutningen af 1878 — ligesom Industriforeningen i Kjøbenhavn — mod- tog en Indbydelse fra det af Bestyrelsen for Jyllands Vare- lotteri nedsatte Udvalg til at lade sig repræsentere paa et Møde den følgende Sommer i Horsens for at danne en almindelig dansk Industri- og Haandværkerforening, erklærede Haandværkerforeningens Bestyrelse, at den paa ingen Maade kunde indlade sig herpaa, og det ses, at det var Tanken om en Sammenslutning mellem den og Industriforeningen i Kjøbenhavn, der virkede særlig afskrækkende. Men alligevel blev Cortsen dog delegeret til Mødet; han rejste over til dette sammen med Industriforeningens Formand, Rustmester G-. Christensen, og i „den historiske Nat“, da en Kreds af Mænd — efter det egentlige Møde — samledes til en privat Raadslagning, hvorefter Fællesrepræsentationen blev stiftet paa Grundlag af den af Christensen dikterede Betingelse, at det fra Kjøbenhavn valgte Bestyrelsesmedlem skulde være Fællesrepræsentationens fødte Formand, sluttede ogsaa Cortsen sig til Planen. Han og Ette blev Foreningens første Delegerede i Fællesrepræsentationen, de deltog med Iver i dens Arbejder, og efterhaanden blev den Sky, som Haand- værkerforeningen en Tid havde havt for at samvirke med de andre Foreninger, brudt. Det viste sig, at Samarbejdet