Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn 1840-90
EN HISTORISK FREMSTILLING

172 Løb, der blev arrangeret Juletræ med Dans, Fastelavnsløjer o. Lgn., men da man i 1871 vilde gaa saa vidt, at der efter Forslag af Medlemmer paa April-Generalforsamlingen skulde nedsættes „en dramatisk Bestyrelse“, nægtede Foreningens Bestyrelse dog at give sit Samtykke hertil. Det var ikke alene om Vinteren, at man saaledes dyrkede Selskabelig- heden i Foreningen. Om Sommeren samledes Medlemmerne en Gang om Ugen i Sommerlokalet, der i en lang Aarrække lejedes paa Skydebanen, indtil man i Aarene 1888 og 1889 gjorde en Forandring og fik Sommerlokale paa Vodroflund, hvorfra man dog atter i 1890 vendte tilbage til Skydebanen. Disse Sommersammenkomster gav da atter Anledning til Oprettelsen af en særlig Skydeforening i Foreningen. Om Vinteren var Højtideligholdelsen af Foreningens Stiftelses- dag Hovedbegivenheden i det selskabelige Liv, om Sommeren dannede gjerne en Skovtur eller større Udflugt et Mærke- punkt. At man ved de selskabelige Sammenkomster heller ikke glemte Sangene, der spille en saa stor Rolle i Klub- livet, er en Selvfølge; der blev endog i 1873 gjort et Forsøg paa at danne et selvstændigt Sangkor i Foreningen, og i 1867 havde denne faaet en ny og forøget Udgave af sin Sangbog, til hvilken Lasenius Kramp ved sine i Tidens Løb skrevne Sange til Foreningens Sammenkomster havde ydet et væsentligt Bidrag, og lige til den Dag idag sætte Haandværkerforeningens Medlemmer Pris paa at kunne be- nytte saavel denne Sangbog som de næsten til enhver festlig Lejlighed forfattede nye Sange. Festlokalerne i Foreningens Ejendom vare til dagligt Brug undragne Medlemmernes Benyttelse, og det er derfor ganske naturligt, at de udlejedes, særlig da til mange af de