Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn 1840-90
EN HISTORISK FREMSTILLING
Forfatter: Adolf Bauer
År: 1890
Forlag: Haandværkerforeningen
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 188
UDK: 338.6(489) Haan Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000071
Emne: UDGIVET AF FORENINGEN I ANLEDNING AF DENS HALVTREDSAARIGE JUBILÆUM
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
virket i denne Retning, saaledes maa det endmere være de ældre
Haandværkeres Pligt saa vidt muligt at sørge for, at intelligente
Mænd igjeniTiden kunne indtage deres Plads og hævde Standen
den Agtelse, hvorpaa den har saa gyldig Krav.
§ 7.
Foreningens Bestyrelse skulde bestaae af en Referent og 8
Committerede. Det vilde være disses Pligt, at samle, ordne, og
affatte Referat over de enten indkomne skriftlige Forslag, Be-
tænkninger etc. eller de i Møderne skete mundtlige Forhandlinger,
om hvilket da nærmere Bestemmelser vilde være at tage.
Her kom for første Gang Tanken frem om at lade
Foreningen have Indflydelse paa de kommunale Valg og
Anliggender, en Virksomhed, der spiller en væsentlig Rolle
i mange efterfølgende Foreningers Programmer, og som
her finder sin naturlige’Forklaring i, at Haandværkerne havde
Sæde i Kommunalbestyrelsen, og i, at Lavskomiteen var ucl-
gaaet af denne Forsamling.
Ogsaa den Indbydelse, i Henhold til hvilken Foreningen
dannedes, foreligger i to Udgaver: et Udkast og den endelige
Indbydelse. De indeholde begge væsentlige og interessante
Afvigelser fra Planerne. De begynde med at beklage, at
det har „ved mange Lejligheder viist sig, at der ingen
Enighed i Anskuelser“ fandt Sted mellem Haandværkerne.
Hovedgrunden hertil var de mange „Afdelinger eller Laug,
hvoraf Standen bestod, og af hvilke hver for sig varetog
sin egen Interesse“. Medens denne Klage nu stilles i For-
grunden, trænges derimod Klagen over Haandværkernes
Mangel paa intellektuel Dannelse tilbage; til G-jengjæld be-
holdt man Beslutningen om at varetage de kommunale Inter-
esser. Det var Virksomheden for Lavssagen, der nu var