Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn 1840-90
EN HISTORISK FREMSTILLING

Forfatter: Adolf Bauer

År: 1890

Forlag: Haandværkerforeningen

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 188

UDK: 338.6(489) Haan Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000071

Emne: UDGIVET AF FORENINGEN I ANLEDNING AF DENS HALVTREDSAARIGE JUBILÆUM

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 206 Forrige Næste
- 43 Det første alvorlige Skridt, Foreningen foretog i den Sag, som var dens Livssag, var en Henvendelse til Kjøben- havns Magistrat. Foreningens Dannelse var foranlediget ved Nedsættelsen af Kommissionen af 3 die April 1840 og Lavenes Utilfredshed over ikke at blive adspurgte af denne Kommis- sion. Da de altsaa ikke kunde faa Indflydelse paa dens Arbejde, søgte de i det Mindste at faa det paa dens Re- sultater. Af den Grund henvendte 39 Oldermænd for for- skjellige Haandværkslav sig den 12te Februar 1841 til Magistraten og opfordrede den til „at foranstalte indhentet Lavenes Betænkninger over de Resultater, bemeldte Komité maatte være kommen til, forinden Sagen blev diskuteret i Magistraten og Borgerrepræsentationen, for at der ved disse Diskussioner kunde tages tilbørligt Hensyn til de Bemærk- ninger, som Lavenes egne Medlemmer maatte finde sig for- anledigede til at fremkomme med“. Henvendelsen erklæ- recles „foranlediget af de forskjellige Rygter, der udbredte sig iblandt Haandværkerne over de Resultater, som den i sin Tid nedsatte Lavskomité vikle komme til“. „Lavenes egne Medlemmer“ blev dog ikke hørte, og Haandværkerforeningen tog sig derfor af deres Sag. Dens første offentlige Fremtræden i Næringsspørgsmaalet gik ud paa „ærbødigen“ at gjentage, hvad de 39 Oldermænd havde været „saa frie at ansøge den højtærede Magistrat om“. Men Vinden blæste nu engang ikke fra den Kant, og heller ikke Haandværkerforeningens Opfordring om at høre Lavene selv blev tagen tilfølge; det er endog tvivlsomt, om „dens billige Haab“ om at faa et Svar fra Magistraten blev op- fyldt. Foreningen havde endnu ingen Autoritet. Man besluttede da at lade de Anskuelser, Foreningen