Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn 1840-90
EN HISTORISK FREMSTILLING
Forfatter: Adolf Bauer
År: 1890
Forlag: Haandværkerforeningen
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 188
UDK: 338.6(489) Haan Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000071
Emne: UDGIVET AF FORENINGEN I ANLEDNING AF DENS HALVTREDSAARIGE JUBILÆUM
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
- 48
I et Sammenstød med den et Par Aar ældre Industriforening.
At der fra Begyndelsen af existerede et Modsætningsforhold
mellem de to Foreninger, er givet; thi skjønt Ordningen af
Næringsforholdene ikke var opført paa Industriforeningens
Program saalecles som paa Haandværkerforeningens, kunde
der dog efter den førstnævnte Forenings og dens ledende
Mænds Optræden ikke være Tvivl om, at den indtog et
endog meget frisindet Standpunkt i dette Spørgsmaal.
Men ligesom der i Industriforeningens Bestyrelse sad Haand-
værkere, der paa ingen Maade vilde en absolut Næringsfrihed,
saalecles var Haandværkerforeningen, som paapeget, heller
ingen Forkæmper for den ubetingede Fastholden ved Lavs-
væsenets gamle Former; der var i den Repræsentanter for en i
konservativ Aand holdt Revision af Lavsvæsenet, og som sam-
tidig krævede Fremskridt og Oplysning for Haandværkerne.
De to Foreninger kunde altsaa paa mange Punkter mødes, og
Haandværkerne i dem mødtes da ogsaa. Af Industriforeningens
Stiftere blev Bagermester Scherftg og Hofblikkenslager Fritz
Meyer to af Haandværkerforeningens tidligste Formænd, og
betegnende er det endvidere, at Industriforeningens egentlige
Stifter J. B. DMhoff. meldte sig ind i Haandværkerforeningen
den 21de Februar 1848, altsaa paa et særligt bevæget Tids-
punkt, ligesom ogsaa Haandværkerforeningen gjorde ham
til sit Æresmedlem den 23de Februar 1876, altsaa længe
før Industriforeningen tænkte paa noget Saadant. Gjentagne
Gange sad de samme Mænd samtidig i de to Foreningers
Bestyrelse, hvad der f. Ex. var Tilfældet i den Periode, der
gik umiddelbart forud for Næringslovens Tilblivelse. Som
et Bidrag til Belysningen af Forholdet mellem de to
Foreninger kan forøvrigt anføres, at i Marts 1847 vedtog