Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn 1840-90
EN HISTORISK FREMSTILLING

Forfatter: Adolf Bauer

År: 1890

Forlag: Haandværkerforeningen

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 188

UDK: 338.6(489) Haan Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000071

Emne: UDGIVET AF FORENINGEN I ANLEDNING AF DENS HALVTREDSAARIGE JUBILÆUM

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 206 Forrige Næste
- 48 I et Sammenstød med den et Par Aar ældre Industriforening. At der fra Begyndelsen af existerede et Modsætningsforhold mellem de to Foreninger, er givet; thi skjønt Ordningen af Næringsforholdene ikke var opført paa Industriforeningens Program saalecles som paa Haandværkerforeningens, kunde der dog efter den førstnævnte Forenings og dens ledende Mænds Optræden ikke være Tvivl om, at den indtog et endog meget frisindet Standpunkt i dette Spørgsmaal. Men ligesom der i Industriforeningens Bestyrelse sad Haand- værkere, der paa ingen Maade vilde en absolut Næringsfrihed, saalecles var Haandværkerforeningen, som paapeget, heller ingen Forkæmper for den ubetingede Fastholden ved Lavs- væsenets gamle Former; der var i den Repræsentanter for en i konservativ Aand holdt Revision af Lavsvæsenet, og som sam- tidig krævede Fremskridt og Oplysning for Haandværkerne. De to Foreninger kunde altsaa paa mange Punkter mødes, og Haandværkerne i dem mødtes da ogsaa. Af Industriforeningens Stiftere blev Bagermester Scherftg og Hofblikkenslager Fritz Meyer to af Haandværkerforeningens tidligste Formænd, og betegnende er det endvidere, at Industriforeningens egentlige Stifter J. B. DMhoff. meldte sig ind i Haandværkerforeningen den 21de Februar 1848, altsaa paa et særligt bevæget Tids- punkt, ligesom ogsaa Haandværkerforeningen gjorde ham til sit Æresmedlem den 23de Februar 1876, altsaa længe før Industriforeningen tænkte paa noget Saadant. Gjentagne Gange sad de samme Mænd samtidig i de to Foreningers Bestyrelse, hvad der f. Ex. var Tilfældet i den Periode, der gik umiddelbart forud for Næringslovens Tilblivelse. Som et Bidrag til Belysningen af Forholdet mellem de to Foreninger kan forøvrigt anføres, at i Marts 1847 vedtog