Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn 1840-90
EN HISTORISK FREMSTILLING
Forfatter: Adolf Bauer
År: 1890
Forlag: Haandværkerforeningen
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 188
UDK: 338.6(489) Haan Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000071
Emne: UDGIVET AF FORENINGEN I ANLEDNING AF DENS HALVTREDSAARIGE JUBILÆUM
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
havsmænd om, at Landhaandværkerne vare bievne afviste
af Roskilde Stænder, hvorfor den raadede til at udsætte
det paatænkte Skridt, til Forholdene stillede sig „anderledes
trængende“.
Da Hofblikkenslager Fritz Meyer paa Generalforsamlin-
gen den 29de Marts 1847 afløstes af Kaptejn og Skomager-
mester C. F. Lier som Foreningens Formand — Meyer
traadte forøvrigt ind i Bestyrelsen — afsluttedes den første
Periode af Foreningens Liv. Den havde væsentlig en for-
beredende Karakter. I den organiserede man sig som For-
ening: fik Lokale, Blade, Bibliothek m. m., man prøvede sig
frem gjennem Bunker af Forslag, af hvilke de fleste vare
for umodne til at realiseres, eller som den da endnu saa unge
og lidet kraftige Forening ikke kunde paatage sig at gjennem-
føre. Men tiltrods for det lave Medlemsantal, tiltrods for
vanskelige pekuniære Forhold og for idelige Forandringer i
Bestyrelsens og Repræsentantskabets Sammensætning, der
vare et Vidnesbyrd om indre Kampe og om, hvor vanske-
ligt det var at holde Kræfterne samlede, lykkedes det dog
at føre Foreningen uskadt gjennem disse Børnesygdomme
til den langt vanskeligere Kamp, som forestod den i dens
Ynglingealder. Hvad der væsentlig prægede denne første
Periode af Foreningens Virksomhed, var de særlig af La-
senius Kramp udfoldede Bestræbelser for at forhindre den
fra at blive en ensidig Forkæmper for Lavsinteresser og
for at holde Spørgsmaalene om Haandværkernes Udvikling
og Oplysning og om Oprettelsen af filanthropiske Institutioner
til Støtte for dem i Tilfælde af Sygdom og Alderdom frem
som ligeberettigede Opgaver for Foreningen. Det er under