Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn 1840-90
EN HISTORISK FREMSTILLING

62 saadanne Misbrug ikke blot forefalde ved Lavsinstitutionen. Naar Haandværkerstanden derfor vil gaa med til saadanne Forandringer, der ere svarende til Tiden, „har Laysordningen Krav paa Medborgeres Agtelse, Krav paa at bevares i en saadan Form, at det betydelige Antal Individer, Mestere og Arbejdere med Familier, benved et halvt hundrede Tusind her i Staden, som ernæres ved Haandværksdrift, ikke vorde givne til Pris for alle de Omskiftninger, Prøver og Vovespil, som en Tilstand i Kraft af Komiteens Indstilling om en forandret Næringslov vilde give Anledning og Midler nok til“. Derpaa gjennemgaas Komiteens forskjellige Forslag, og det er selvfølgelig ikke faa Modbemærkninger og Indven- dinger, der gjøres. Der er navnlig to Indstillingspunkter, mod hvilke der ivres, og som baade vise Karakteren af Komiteens Indstillinger og det Standpunkt, Lavene indtog til disse. Komiteen havde vel foreslaaet, at Svendeprøverne skulde bibeholdes, idet den dog ønskede Forskrifterne for disse underkastede en Revision, men dertil havde den knyttet den meget væsentlige Ændring, at det skulde være tilladt at indstille sig til Mesterprøve uden iforvejen at have gjort Svendestykke, naar den Paagjældende, idet han begjærede at indskrives som Mester, umiddelbart forinden blev ind- skreven som Svend, samt at han ved at aflægge Mester- prøven ogsaa fik Adgang til en Svends Rettigheder. „Denne Bestemmelse kunne Standens Medlemmer ikke tiltræde“, hedder det ganske naturlig herom i Haandværkerforenin- gens Indstilling. Svendeprøven er den bedste Attest for, at Læretiden er udstaaet, og Komiteens Bemærkninger om, at det som Regel vel kun blev de mere Velhavende, der vilde