Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn 1840-90
EN HISTORISK FREMSTILLING

77 Stahl, der paa dette Tidspunkt var dens Viceformand, Fritz Meyer, der havde været dens Formand og da sad i dens Bestyrelse, og Weilbach, der ligeledes var Medlem af dens Bestyrelse. Der opstilledes i Indbydelsen et bestemt Program for Komiteens Virksomhed. Man ansaa det for at være paa Tiden at søge at fremkalde „en almindeligere Diskussion og flersidigere Overvejelse“ og saaledes om muligt forene de forskjellige Anskuelser, „for at Afgjørelsens Time ikke skal træffe de i Sagen nærmest Interesserede uforberedte og indbyrdes aldeles uenige“. Derefter opstilledes først det Spørgsmaal, om man an- saa fuldstændig Næringsfrihed for ønskelig. Hvis dette be- svaredes bekræftende, vilde Opgaven derved være løst, men Indbyderne synes ikke at have gjort sig store Forventninger om, at Svaret vilde komme til at lyde saaledes, og under Forudsætning af, at man ikke vilde have almindelig Nærings- frihed, opstilledes da en Række andre Spørgsmaal: om industrielt Næringsbrug og Handelsdrift skulde kunne udøves med samme Frihed i Kjøbstæderne som paa Landet, eller hvilken Forskjel der skulde gjøres paa dem; om man burde bibeholde Lavene som tvungne Foreninger med Ene- ret til at udøve visse Næringsbrug, om der skulde kræves Duelighedsbeviser, og da hvilke. Forslaget kom vistnok Haandværkerforeningen ubelejligt, baade fordi den efter de indvundne Erfaringer ikke fandt Tidspunktet heldigt, og fordi der efter Alt at dømme var en Fraktion i Foreningen, som ikke var stemt for en For- handling med de to andre Foreninger om denne Sag. Man søgte derfor at vise Sagen fra sig ved at erklære, at man