Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn 1840-90
EN HISTORISK FREMSTILLING

84 Bestyrelsen, og som allerede havde ytret sig i Forslaget om et Møde af Delegerede fra de forskjellige Foreninger til Drøftelse af Principerne for Næringslovgivningen. Tildels havde den ogsaa personlige Grunde, og den, om hvem Striden drejede sig, var Lasenius Kramp. En ubetydelig Sag gav Anledning til en Uenighed mellem ham og Formanden Lier, og i Juni 1851 nedlagde Lasenius Kramp sit Hverv som Foreningens Sekretær, hvilket derefter varetoges af Tobaks- fabrikant Alexander Becker, som sluttede sig til Lier. Kramp ansaa vistnok dermed sin væsentligste Gjerning i Foreningens Tjeneste for endt. Han afsluttede samtidig den første Række af Beretningerne, hvis Udgivelse forøvrigt turde have nogen Del i Uenigheden — i 1844 udkom der endog ingen Beretning —, med de Ord: „Kun anseer jeg mig nu efter den Aarrække, jeg har arbejdet, for atvære berettiget til i Fremtiden at bestemme, hvor og hvori jeg vil tage Del, og hvorledes jeg vil gjøre dette“. Men Kramp havde sit Parti i Bestyrelsen, og i Anledning af hans Tilbagetræden meldte ogsaa Malermester C. Tilly, Hof- forgylder Damborg og Sejl-, Flag- og Kompasmager Weilbach sig ud af denne. Denne Opposition blev Lier for stærk; den 16de Juli nedlagde han sit Hverv som Formand, og paa Generalforsamlingen den 17de November AK Kramp den Oprejsning, at han paany valgtes til Bestyrer med 75 Stemmer, det største Antal, der blev afgivet. Han fungerede dog kun en kort Tid som Bestyrer, idet han afgik i Marts 1854 og derefter indskrænkede sig til at være Sekretær. Den endelige Sejr vandt det Krampske Parti dog først paa Generalfor- samlingen den 15de April 1852, da Lier frabad sig Grj en valg som Formand og Becker som Bestyrer, hvorpaa Tilly valgtes til Formand. I det paafølgende Bestyrelsesmøde blev Lasenius