De Danske Sukkerfabrikker 1872-1888

Sukkerkonsum og Sukkerpris. I vedføjede tvende grafiske Fremstillinger er der givet en Oversigt over Sukkerkonsumen i Europa og de nordamerikanske forenede Stater, og de vexlende Sukkerpriser i den Periode, i hvilken Selskabet har bestaaet. Statistiken over Konsumen lider vel nok af nogle Fejl„ saaledes at man maa tage An- givelserne for de enkelte Aar med en vis Var- somhed. I det Hele og Store er derimod det Billede, den grafiske Fremstilling giver, sikkert rigtigt. I Tiaaret 1875—85 er Konsumen til- taget med omtrent 1,500,000 Tons, en Til- væxt, der ikke havde været mulig, hvis ikke Roesukkerindustrien havde bistaaet den meget langsomt fremadskridende koloniale Sukker- produktion. Den europæiske Roesukkerindustri leverer nu omtrent 1/2 af den her omhandlede Konsum. Medens den Linie, der angiver Sukker- konsumen, stiger temmelig jevnt opad, ere de to Linier, der angive de vexlende Priser for Java og Roesukker meget op- og ned- gaaende, i det Hele og Store dog nedad- gaaende. Medens en Del af disse Variationer naturlig kunne forklares ved de vexlende Høst- udbytter og andre produktive og kommercielle Forhold, saa maa den Tilbagegang, der har bragt Roesukkerpriserne fra at være 24 shilling i 1873 til IO shilling i 1885, udelukkende til- skrives den Toldkrig, der i en Aarrække har været ført mellem Tyskland og Frankrig. I Erkjendelse af den overordenlige Betydning, Roekulturen med den dertil knyttede Industri havde for den økonomiske Udvikling, søgte Tyskland at tiltvinge sig Andel i den Pro- duktion, som Frankrig havde udviklet, og hvorfra en Del af den engelske Konsum dæk- kedes. Dette kunde imidlertid ikke gjøres uden gjennem Udførselspræmier, der efter- haanden ere voxede til en saa betydelig Stør- relse, at man anslaar det tyske Statsbidrag til ca. 60 Millioner Mark aarlig. Overens- stemmende hermed angives nu Præmien ved Udførsel fra Tyskland til 2 Reichsmark pr. 100 få raffineret Sukker. Tyskland naaede sin Hensigt, og den franske Sukkerindustri sygnede hen, indtil Re- publiken optog Præmiekrigen og gjennem en endnu langt højere Udførselspræmie, der nu anslaas til 100 Millioner Franks aarlig, og en uoverskridelig Beskyttelsestold, bragte fornyet Liv i den franske Roesukkerindustri. Den præmiebeskyttede Industri antog imidlertid alt- for store Dimensioner; England oversvømmedes med præmieret Sukker, og et almindeligt, øde- læggende Prisfald blev Følgen. At en saadan Krig mellem to industrielle Stormagter i sine Følger maatte blive særlig følelig for den mindre danske kun svagt, til- dels slet ikke beskyttede Industri, er ind- lysende. Medens den danske Regjering har troet at maatte lade Sagen gaa sin Gang, har den engelske Regjering fundet det rigtigt at værge sine Kolonier med Tab for sig selv, og med denne mægtige Allierede kan der være Haab om, at de Fredspræliminarier, der ere indledede ved Sukkerkongressen i London, før eller senere ville føre til Afskaffelse af al Præmieydelse.