De Danske Sukkerfabrikker 1872-1888

Forsøgene i 1886 (Tabel I-—III). I 1886 udførtes Forsøgene paa 39 For- i søgssteder ved 5 Varieteter. Det maa først erindres, at Forsøgene nu gjælde udelukkende Roer af meget høj Udvik- ling. Det er de fineste tyske og franske Sorter, der kunne opdrives, som ere prøvede i Aar, og kun om Dansk Kl. Wanzleben kan det siges, at den ikke er avlet under nogen rationel Forædlingsmethode, men simpelthen er en Fortsættelse under danske Naturforhold af Kl. Wanzleben Roen, som den var for nogle Aar tilbage. Forskjellen mellem de enkelte Sorter kan derfor ikke blive meget stor. Vi maa regne med smaa Differencer og stole paa, at Forsøgenes Antal gjør Resultatet sikkert. Der er strax det iøjnefaldende Forhold at iagttage ved Hovedresultaterne, at Gebr. j Dippes verbesserte Kl. Wanzleben er kommen meget nær op til Vilmorin originale i Sukkerindhol d og Fabri- kationsværdi, medens Vilmorin endnu som før staar meget lavere i kvalita- tivt Udbytte. Forskjellen mellem de 2 Sorter i Centner pr. Td. Land er endog be- tydelig større end i 1885, nemlig 7i,90 Ctnr. i 1886 mod 45,34 Ctnr. i 1885, og Forskjellen i Udbyttet af Sukker pr. Td. Land er over 900 Pd. (mod 369 i 1885). Det er ganske : det Samme, som har givet sig tilkjende i Prof. Maerkers Forsøg for disse 2 Sukkerroevariete- ters Vedkommende. Interessant er det i denne Henseende at iagttage, at medens Gebr. Dippes verbesserte Kl. W. paa Lolland staar ikke saa lidt tilbage for Vilmorin i Sukkerindhold og Fabrikationsværdi, saa staar den endnu mere tilbage paa Møen, hvor den endog er lavere end et Par af de andre Sorter, men staar til Gjengjæld ikke saa lidt højere end Vil- morin paa Fyn. Næst efter de to nævnte Sorter kommer for Kvalitetens Vedkommende i Gjennemsnit af alle Forsøg Dansk Kl. Wanzleben, ligesom den ogsaa staar med det absolut højeste Centner- og Sukkerudbytte pr. Td. Land. Den staar forholdsvis lige saa smukt som Kl. Wanzleben neuerer Zucht., d. v. s. avlet efter Moderroer udvalgte ved Polarisation, i Prof. Maerckers Forsøg, uagtet Frøavlen her hjemme udelukkende har været foretaget med Udvalg efter ydre Kjendetegn uden kemiske Be- stemmelser af Kvaliteten. Den danske Roes Fabrikationsværdi er i Gjennemsnit af de 39 Forsøg paa Basis af høvlede Roer kun meget lidt lavere end de højtudviklede tyske og franske Varieteter. De to nye Sorter, Mettes Specialität og Støbnitzer Roen, der i Følge det Renommé, de med Rette synes at nyde i Tyskland, ere medtagne i Forsøgene i Aar, kunne aaben- bart ikke herhjemme for 1886 komme i Be- tragtning, i hvorvel Metts Sp. paa Møen har givet et smukt Resultat. 63