Om Jernbaner
betragtede fra et militairt Standpunkt, med specielt Hensyn paa den danske Stat

Forfatter: Stiernholm

År: 1854

Forlag: C. C. Lose & Delbancos Forlag.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 82

UDK: 625.1 Lom

Stiernholm,

Capitain i Generalstaben, Adjutant hos H. K. Krigsministeren,

R. af D. og D. M.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 86 Forrige Næste
12 1849 ved Vaabenstilstandens Udlob gjorde det muligt for de tydske Regieringer i Løbet af de 8 Dage, som Vaaben- stilstanden blev forlænget, at concentrere tildeels fra Tydsk- lands fjerneste Egne en Armee paa 70 å 80000 Mand i Hertugdømmerne, hvorved offensive Operationer, foretagne efter en større Maalestok af den danske Armee i Hertug- dømmerne, blev gjort til en Umulighed og vi saaledes bleve fravristede alle de Fordele, som navnligen ved Krigens Be- gyndelse hermed vilde have været forbundne. Det var ende- ligen ved Hjælp af de tydske Jernbaner, at saavel Oprors- hæren som Forbundstropperne, der kæmpede imod Danmark, til enhver Tid under alle tre Felttog i 1848, 1849 og 1850, bleve forsynede med Krigsfornødenheder af enhver Art fra de militaire Oplagssteder og Etablissementer hele Tydskland over, at Forstærkninger af saavel Tropper som Materiel hurtigt bleve dem tilsendte, saasnart saadant var fornødent. Disse Exempler ville, idetmindste for enhver Dansk, være tilstrækkelige til at gjøre Jernbanernes store militaire Betyd- ning indlysende. Saalænge man er Herre over dem og Trans- porterne uhindret kunne foretages, maae de sikkert betragtes som de Operationslinier, der i strategisk Henseende ville kunne faae den mest afgjørende Indflydelse paa Udfaldet af et Felt- tog, og det er derfor ogsaa de Communicationer, ved hvis Anlæg de militaire Hensyn i Almindelighed og navnligen de Fordringer, som et kraftigt Forsvar af Staten gjøre gjeldende, fortrinsviis maa skee Fyldest. I Defensiven ere hurtige Troppe- bevægelser fuldt saa nudvendige som i Offensiven, ligesom ogsaa den større eller mindre Hurtighed, hvormed Efterret- ninger, Meldinger og Befalinger kunne meddeles og modtages, her fortrinsviis ville kunne komme til at udøve den største Indflydelse paa Udfaldet. I Forsvarskrigen er man nemlig nødt til at sprede sine Stridskræfter, da man i Reglen har større Strækninger, hele Landsgrændser at besætte, og man, først efter at den fjendtlige offensive Bevægelses Retning og