Om Jernbaner
betragtede fra et militairt Standpunkt, med specielt Hensyn paa den danske Stat
Forfatter: Stiernholm
År: 1854
Forlag: C. C. Lose & Delbancos Forlag.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 82
UDK: 625.1 Lom
Stiernholm,
Capitain i Generalstaben, Adjutant hos H. K. Krigsministeren,
R. af D. og D. M.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
12
1849 ved Vaabenstilstandens Udlob gjorde det muligt for de
tydske Regieringer i Løbet af de 8 Dage, som Vaaben-
stilstanden blev forlænget, at concentrere tildeels fra Tydsk-
lands fjerneste Egne en Armee paa 70 å 80000 Mand i
Hertugdømmerne, hvorved offensive Operationer, foretagne
efter en større Maalestok af den danske Armee i Hertug-
dømmerne, blev gjort til en Umulighed og vi saaledes bleve
fravristede alle de Fordele, som navnligen ved Krigens Be-
gyndelse hermed vilde have været forbundne. Det var ende-
ligen ved Hjælp af de tydske Jernbaner, at saavel Oprors-
hæren som Forbundstropperne, der kæmpede imod Danmark,
til enhver Tid under alle tre Felttog i 1848, 1849 og 1850,
bleve forsynede med Krigsfornødenheder af enhver Art fra de
militaire Oplagssteder og Etablissementer hele Tydskland over,
at Forstærkninger af saavel Tropper som Materiel hurtigt
bleve dem tilsendte, saasnart saadant var fornødent.
Disse Exempler ville, idetmindste for enhver Dansk, være
tilstrækkelige til at gjøre Jernbanernes store militaire Betyd-
ning indlysende. Saalænge man er Herre over dem og Trans-
porterne uhindret kunne foretages, maae de sikkert betragtes
som de Operationslinier, der i strategisk Henseende ville kunne
faae den mest afgjørende Indflydelse paa Udfaldet af et Felt-
tog, og det er derfor ogsaa de Communicationer, ved hvis
Anlæg de militaire Hensyn i Almindelighed og navnligen de
Fordringer, som et kraftigt Forsvar af Staten gjøre gjeldende,
fortrinsviis maa skee Fyldest. I Defensiven ere hurtige Troppe-
bevægelser fuldt saa nudvendige som i Offensiven, ligesom
ogsaa den større eller mindre Hurtighed, hvormed Efterret-
ninger, Meldinger og Befalinger kunne meddeles og modtages,
her fortrinsviis ville kunne komme til at udøve den største
Indflydelse paa Udfaldet. I Forsvarskrigen er man nemlig
nødt til at sprede sine Stridskræfter, da man i Reglen har
større Strækninger, hele Landsgrændser at besætte, og man,
først efter at den fjendtlige offensive Bevægelses Retning og