Om Jernbaner
betragtede fra et militairt Standpunkt, med specielt Hensyn paa den danske Stat
Forfatter: Stiernholm
År: 1854
Forlag: C. C. Lose & Delbancos Forlag.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 82
UDK: 625.1 Lom
Stiernholm,
Capitain i Generalstaben, Adjutant hos H. K. Krigsministeren,
R. af D. og D. M.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ville derved komme til at virke som en mægtig Løftestang til
den hurtige Tilendebringelse af Krigene, der ifølge Verdens-
Udviklingen af alle sociale og politiske Forhold meer og nieer
fremtræder som Nødvendighed.
Jernbanernes militaire Betydning er bcgrændset derved, at
Transporten paa dem maa kunne skee uanfægtet af fjendtlige Fore-
tagender. Det er derfor fjernt fra Fjenden, i eget Land, saalænge
dette ikke er fjendtligt besat, og i fremmed Land kun forsaavidt at
man kan gjøre sig til Herre af dem, at den ovenfor paapegede
Nytte kan drages af dem. Det er forinden de egentlige, de
directe Fjendtligheder ere aabnede, forinden Begyndelsen af
de tactiske Operationer og efter dette Tidspunkt bag Ar-
meerne, at de spille deres Hovedrolle. De ville kunne tjene
ligemeget til med en forbausende Hurtighed at samle Strids-
kræfterne og overraske Fjenden og til at fuldstændiggjøre og
stadigt befordre Armeernes indre Liv og Styrke saavelsom
disses Kraftyttringer ligeover for deres Modstander. Kunde
man tidligere, og kan man endnu ad de sædvanlige Commu-
nicationsveie i Reglen ikke vente at overraske Fjenden paa
Linier af meet end nogle Dagmarchers Længde paa Grund af
Vanskeligheden, som er forbunden med at holde Operatio-
nerne hemmelige, saa bliver dette ved Jernbanerne derimod
muligt paa meget lange Linier. Et slaaende Exempel paa
denne Jernbanernes store strategiske Betydning have vi at
opvise i vor nyeste Krigshistorie. Det var Tilstedeværelsen
af en Jernbane fra Berlin til Hamborg og fra Altona til
Rendsborg, der i April 1848 gjorde det muligt for Kongen
af Preussen i Lobet af faa Dage at kaste et Troppecorps ind
i denne Fæstning og derved berøve den danske Armee efter
dens Ankomst til Dannevirke enhver Chance til at bemægtige?
sig dette Oprørets Arnested, dets Holdepunkt og faste Grund-
vold og senere ogsaa Oprørshærens Basis for alle dens Ope-
rationer. Det var Tilstedeværelsen af disse samme Baner i
Forbindelse med hele det tydske Jernbanenet, der i Foraaret