Om Jernbaner
betragtede fra et militairt Standpunkt, med specielt Hensyn paa den danske Stat

30 private Interesser ikke gjøre sig niere gjælderide, end det kan tilstedes. I Østerrig, hvor der i det Hele siden Revolutionen 1848 udvikles en rastløs Virksomhed for at gjøre den af saa mange og saa forskjelligartede Elementer sammensatte Stat stærk saavel imod ydre som indre Fjender, er man gaaet den her betegnede Vei. I Begyndelsen meddeelte Regjeringen der Concessioner til Anlæg af Jernbaner uden dertil at knytte synderlige Betingelser; men da senere disse nye Veies store Betydning for Staten blev klar, har man ikke villet lade dem være i Hænderne paa Private. Concessionerne til Banernes Fortsættelse blev negtet, og uagtet den østerrigsks Statsgjæld som bekjendt er meget stor, bleve dog Anstalter trufne til, at alle Hovedbaner kunde blive byggede paa Statens Bekostning. Commissioner bleve nedsatte til at tage Spørgsmaalet under Øverveiélse og udarbeide en fuldstændig Plan, og man skyede ingen Bekostning for, om ogsaa mindre hurtigt saa dog sik- kert, at naae det Maal, som man havde sat sig. Efter disse almindelige Bemærkninger gaaer jeg nu over til at forsøge paa at angive nogle :