Om Jernbaner
betragtede fra et militairt Standpunkt, med specielt Hensyn paa den danske Stat

Forfatter: Stiernholm

År: 1854

Forlag: C. C. Lose & Delbancos Forlag.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 82

UDK: 625.1 Lom

Stiernholm,

Capitain i Generalstaben, Adjutant hos H. K. Krigsministeren,

R. af D. og D. M.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 86 Forrige Næste
56 de til et længere Ophold fornødne Ressourcer. — Vestkystens Marskegne, der i større eller mindre Brede strække sig langs med Vesterhavet igjennem hele Holsten og Slesvig og tildeels ogsaa i Jyllands sydlige Deel, ere vel godt dyrkede og be- byggede, men egne sig dog ei heller for militaire Operatio- ner, da deres side og bløde Jordbund, deres utallige brede og dybe Grøfter, der gjennemskjæi-e Landet i alle Retninger, og Veienes Beskaffenhed — der, forsaavidt de ikke ere Chaus- seer, hvilket kun paa meget faa Steder er Tilfældet, i fugtigt Veirlig ere yderst slette — gjøre disse Egne af Halvøen næsten ufremkommelige for Tropper i den vaade Aarstid. Hertil kommer endnu den med Hensyn til Operationerne af Landets egne Stridskræfter ugunstige Omstændighed, at Far- vandets Beskaffenhed langs med hele den cimbriske Halvøes Vestkyst og de der forekommende hyppige Storme gjøre en- hversoinhelst Medvirken af Søværnet næsten overalt umulig. Ganske anderledes forholder det sig i denne Henseende med Østkysten. Her kunne i det mindste mindre Skibe overalt nærme sig Kysten, og paa flere Steder uavnligen i de mange dybe Bugter og Fjorde, der skjære sig ind i hele denne Kyst- strækning, kunne endog store Skibe labe nær til Land, der finde Beskyttelse, observere det omkringliggende Terrain og beherske dette med deres Kanoner. Landet er for det Meste temmelig skraat affaldende imod Havet, forøvrigt meget cou- peret, skovbevoxet og gjennemskaaret af utallige høie Gjerder og Steendiger, som oftest bevoxede med uigjennemtrængelige levende Hegn, der gjøre Oversigten over Troppebevægelserne og Forbindelsen imellem dem yderst vanskelig. Ligesaalidet som Terrainet paa Østkysten derfor begunstiger Manoeuvre- ring med samlede Troppemasser, ligesaameget egner det sig paa den anden Side foi’ den spredte Fægtningsart og den saakaldte lille Krig. Infanteriet og navnlig let Infanterie er her den virksomste Vaabenart; Artilleriet er med Hensyn til sin Virkning indskrænket, det er for største Delen henviist