Om Jernbaner
betragtede fra et militairt Standpunkt, med specielt Hensyn paa den danske Stat

Forfatter: Stiernholm

År: 1854

Forlag: C. C. Lose & Delbancos Forlag.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 82

UDK: 625.1 Lom

Stiernholm,

Capitain i Generalstaben, Adjutant hos H. K. Krigsministeren,

R. af D. og D. M.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 86 Forrige Næste
55 have paa Krigsføringen, og hvor de afgjorende Momenter i denne ville finde Sted. Der gives maaskee faa Lande, der ved et flygtigt Blik paa Kortet med Hensyn til militaire Operationer fremstille sig saa afvigende, fra hvad de ved en nærmere Betragtning i Virkeligheden vise sig at være, som den cimbriské Halvo. Dennes tilsyneladende aabne Beskaffenhed og Mangel paa store og iøjnefaldende Terrainforhindringer gjøre, at man ved et flygtigt Øiekast maa antage den vel skikket til Armeeope- rationer endog efter en starre Maalestok, forsaavidt Breden og dens mellem to Have indknebne Beliggenhed tilsteder dette, og dog frembyder Terrainet selv paa den aabne Hede- strækning i Landets Midte væsentlige Hindringer for Trop- pernes frie Bevægelse, saa at selv her en saakaldet bataille rangée langtfra alle Steder er mulig. — Da nemlig de paa Halvøen værende, i Forhold til Continentets lave Iløidestrækninger, der danne Vandskj ellet, næsten udelukkende lobe umiddelbar langs med Østkysten, saa danne de herfra imod Vest ud- gaaende Vandlob, paa Grund af deres yderst ringe Fald, en Mængde Sumpe, Moser og Smaasøer, der navnligen om For- aaret og Efteraaret bevirke, at en ikke ringe Deel af Hede- strækningerne. er impassabel, og at der ogsaa i denne Deel af Halvøen ikke sjeldent forekomme Defileer, der forhindre Troppemassernes frie Bevægelse og gjore en speciel Fægt- ningsmaade nødvendig. Forøvrigt er som bekjendt Halvøens Midte den Deel, hvor alle tre Vaabenarter samlede bedst kunne finde Anvendelse, idet de her forekommende vidtud- strakte Heder og Marker med fast Jordbund og kun faa lave og ikke med levende Hegn forsynede Diger mindst lægger Hindringer iveien for Cavalleriets og Artilleriets frie Brug; men paa den anden Side gjør Landets ode og ufrugtbare Beskaffenhed og dets som Følge heraf yderst ringe Opdyrk- ning og Bebyggelse det uskikket til vedvarende Tumleplads for Armeerne, da disse lier i ingen Henseende ville forefinde