Om Jernbaner
betragtede fra et militairt Standpunkt, med specielt Hensyn paa den danske Stat

4 befæstet. Lignende Knudepunkter kunne paavises paa flere andre Steder. — Under Middelalderens Barbari og Mangel paa Sands for alle slige med Udholdenhed og System gjennem- førte Foretagender finde vi ingen speciel fremtrædende Virk- somhed i denne Retning, hvilket den Tids Maade at føre Krig paa ogsaa gjorde mindre nødvendigt, idet den niere be- stod i Kamp mellem Mand og Mand, der hver for sig med- førte, hvad han behøvede, saa at intet egentligt Train fulgte med Hærene. Den Anskuelse gjorde sig endog gjeldende, at jo siettere Veiene vare, jo vanskeligere blev det for Fjenden at trænge ind i Landet, og denne Grund forekom tilstrække- lig til derfor at opgive alle de overveiende Fordele, som man selv vilde kunne drage af et godt Communicationsvæsen. Efter- haanden som Trosset forøgedes og Communicationsmidlerne forbedredes, maatte man ogsaa nicer og meer lienvende sin Opmærksomhed paa disse, og nu, da der med Armeerne følge enorme Colonner af Skyts-, Ammunition og Train af alle Slags, er Varetagelsen af Armeernes Tarv i Commnnicationsvæsenet en nødtvungen, en uundgaaelig Foranstaltning. Jo større Masser, der skal bevæges, jo fuldstændigere maa Communica- tionsmidlerne være, og jo bedre, jo mere udviklede disse blive, jo større blive paa den anden Side ogsaa de Fordrin- ger, der fra det militaire Standpunkt maa gjores til dem. Der finder en fuldstændig Vexelvirkning Sted imellem Communi- cationsmidlernes Udvikling, de militaire Fordringer, som de maa fyldestgjøre, og Armeernes, navnligen Materiellets Fukl- stændiggjørelse. Jo hurtigere og beqvemniere Tropper og Materiel kunne transporteres, og i jo større Omfang dette kan og skal skee, jo mere er det nødvendigt, at Veiene, ad hvilke Transporten skal foretages, i det Hele taget svare til dette Øieined og navnligen gaae i de med Hensyn til Krigs- operationerne rigtige Directioner. — At Napoleon maatte skjænke den militaire Side af Communicationsvæsenet den største Op- mærksomhed behøver neppe at bemærkes. Han ikke alene