Om Jernbaner
betragtede fra et militairt Standpunkt, med specielt Hensyn paa den danske Stat
Forfatter: Stiernholm
År: 1854
Forlag: C. C. Lose & Delbancos Forlag.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 82
UDK: 625.1 Lom
Stiernholm,
Capitain i Generalstaben, Adjutant hos H. K. Krigsministeren,
R. af D. og D. M.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
5
anerkjendte gode Militairveies afgjorende Indflydelse paa Krigs-
føringen ; men han anvendte ogsaa enorme Summer paa at
anlægge saadanne i alle Retninger, hvorhen hans Operationer
sti akte sig, og han vidste, saavel da lian var Angriberen, som
senere, da hau niaatte vige for Overmagten, at drage en for-
bausende Nytte af dem. Men det er ikke alene i Frankrig,
at en A irksomhed i denne Retning har været tilstede i den
nyere lid. I flere andre Kande, saasoin Rusland, Tydskland
o. s. v. see vi, især siden Jernbanernes Opkomst, Bestræ-
belser meer eller mindre gjøre sig gjeldende for at skaffe de
militaire Fordringer til Communicationsvæsenet den Anerkjen-
delse og Fyldestgørelse, som de bør have, som de vel endnu
langtfra kave erholdt; men hvis Nødvendighed meer og meer
vil paatrænge sig Regjeringerne og navnligen Krigsbestyrel-
serne.— Hertillands existere Forordninger fra 1808 og 1816,
der bestemme, at ingen nye Veie, Canaler eller Broer, end
ikke mindre Landeveie eller de Veie og Broer, der i Am-
terne tjene til Sognenes og Byernes eller Hovedgaardenes
Communication, maae anlægges eller gamles Gang forandres,
uden at Generalqvarteermesterens (nu Generalstabens eller
rettere Krigsministeriets) Betænkning først derover er indhen-
tet og denne har bifaldet Forslaget. Finder han sig af mili-
taire Grunde befeiet til at gjøre Modforestilling, da maa Ar-
beitet ikke foretages, forinden Alt er klevet foredraget Kon-
gen, og han derover har resolveret. Disse Bestemmelser, der
under den absolute Regjeringsform synes correcte og fyldest-
gjørende — uden at det dermed skal være sagt, at de til
alle lider under denne have viist sig betryggende —- turde
under det constitutionelle Regjerings-System være mindre til-
fredsstillende. Ved Behandlingen af Sager, der angaae Com-
municationsvæsenet, i Folkerepræsentationen kunne de mili-
taire Fordringer ikke vente at trænge igjennem, deels fordi
der, for tilfalde at vurdere deres Betydning, udfordres specielle
Kundskaber og en speciel Uddannelse, som kun faa af Med-