Om Jernbaner
betragtede fra et militairt Standpunkt, med specielt Hensyn paa den danske Stat

Forfatter: Stiernholm

År: 1854

Forlag: C. C. Lose & Delbancos Forlag.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 82

UDK: 625.1 Lom

Stiernholm,

Capitain i Generalstaben, Adjutant hos H. K. Krigsministeren,

R. af D. og D. M.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 86 Forrige Næste
5 anerkjendte gode Militairveies afgjorende Indflydelse paa Krigs- føringen ; men han anvendte ogsaa enorme Summer paa at anlægge saadanne i alle Retninger, hvorhen hans Operationer sti akte sig, og han vidste, saavel da lian var Angriberen, som senere, da hau niaatte vige for Overmagten, at drage en for- bausende Nytte af dem. Men det er ikke alene i Frankrig, at en A irksomhed i denne Retning har været tilstede i den nyere lid. I flere andre Kande, saasoin Rusland, Tydskland o. s. v. see vi, især siden Jernbanernes Opkomst, Bestræ- belser meer eller mindre gjøre sig gjeldende for at skaffe de militaire Fordringer til Communicationsvæsenet den Anerkjen- delse og Fyldestgørelse, som de bør have, som de vel endnu langtfra kave erholdt; men hvis Nødvendighed meer og meer vil paatrænge sig Regjeringerne og navnligen Krigsbestyrel- serne.— Hertillands existere Forordninger fra 1808 og 1816, der bestemme, at ingen nye Veie, Canaler eller Broer, end ikke mindre Landeveie eller de Veie og Broer, der i Am- terne tjene til Sognenes og Byernes eller Hovedgaardenes Communication, maae anlægges eller gamles Gang forandres, uden at Generalqvarteermesterens (nu Generalstabens eller rettere Krigsministeriets) Betænkning først derover er indhen- tet og denne har bifaldet Forslaget. Finder han sig af mili- taire Grunde befeiet til at gjøre Modforestilling, da maa Ar- beitet ikke foretages, forinden Alt er klevet foredraget Kon- gen, og han derover har resolveret. Disse Bestemmelser, der under den absolute Regjeringsform synes correcte og fyldest- gjørende — uden at det dermed skal være sagt, at de til alle lider under denne have viist sig betryggende —- turde under det constitutionelle Regjerings-System være mindre til- fredsstillende. Ved Behandlingen af Sager, der angaae Com- municationsvæsenet, i Folkerepræsentationen kunne de mili- taire Fordringer ikke vente at trænge igjennem, deels fordi der, for tilfalde at vurdere deres Betydning, udfordres specielle Kundskaber og en speciel Uddannelse, som kun faa af Med-