Stærkstrømselektronik
Anden del
Forfatter: E. Holstein Rathlou
År: 1920
Forlag: J. Jørgensen & Co. (Ivar Jørgensen)
Udgave: 2
Sider: 124
UDK: 621.3 (022)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
29
(forudsat nøjagtig synkron Gang). Parallelkobler man altsaa i et Øjeblik,
hvor alle 3 Lamper er mørke, saa vil derefter Faserne i de to Maskiner
stadigt forblive i de rigtige indbyrdes Stillinger.
Hvis derimod a, b, c (3) er Faserne i den nye Maskine, ses det let
af Figuren, at selvom man finder et enkelt Øjeblik hvor Faserne to
og to har de samme Værdier, vil de et lille Øjeblik efter (f2) ikke mere
være ens. De to Maskiner vil altsaa ikke kunne arbejde sammen i
dette Tilfælde. Rotationsretningen for Faserne maa ombyttes, hvilket
sker ved blot at ombytte to af Ledningerne, hvorimod det intetsomhelst
har at gøre med Maskinens Omdrejningsretning. Naar først een Gang
den rigtige Forbindelse af Traadene er funden ved Hjælp af de 3 Fase
lamper, kan man ved senere Parallelkoblinger meget vel nøjes med eet
enkelt Par Faselaiiiper mellem to af Faserne.
En enkelt Faselampe er utilstrækkelig ved de hidtil viste Forbindelser,
da der i dette Tilfælde ikke vil findes noget Kredsløb for Lampestrømmen.
Der viser sig nu, som tidligere omtalt, den Ejendommelighed ved
alle Vekselstrømsgeneratorerne, at naar to eller flere af dem arbejder
parallelt paa samme Net, kan man ikke faa den ene til at levere en
større Energimængde til Nettet blot ved at magnetisere den lidt stærkere,
hvilket jo er den Methode, der anvendes ved Jævnstrømsmaskiner.
I dette sidste Tilfælde vil Regulatoren for Jævnstrømsdynamoens
Drivkraftmaskine automatisk indstille sig saaledes, at Energitilførselen
(Damp, Petroleum, Benzin o.s.v.) forøges, idet Maskinen ved voksende
Belastning falder lidt af i Omløbstal.
Vil man forøge eller formindske Belastningen for en Vekselstrøms-
generator, der arbejder parallelt med andre, maa man direkte paavirke
Regulatoren.
En Forhøjelse eller Formindskelse af Magnetiseringsstrømmen for
den ene Maskine vil kun have til Følge, at de andre Maskiner søger at
opretholde »status quo« ved at sende en henholdsvis afmagnetiserende
eller opmagnetiserende wattløs Strøm hen til den paagældende Maskine.