Stærkstrømselektronik
Anden del

34 pCt. af det mindste af de to Kraftanlægs samlede Maskinstørrelse, medens den ved meget svingende og urolige Driftsforhold maa vælges paa 40 å 50 pCt. af det mindste af Anlæggene. Skulde Trollhättans Kraftstation (ca. 80,000 KVA, — 25) saaledes sammenkobles med Københavns Net (ca. 20,000 KVA, oo = 50), maatte Omformeren (eller Omformerne) alene under Hensyn til en tilstrækkelig driftsikker Forbindelse have en Størrelse paa ca. 10,000 KVA. Skal Energioverføringen kun ske i den ene Retning, vil man kunne anvende en asynkron Motor koblet med en synkron Generator og ved passende Valg af Motorens Slip vil man kunne opnaa en tildels elastisk Kobling og væsentlig ringere Maskinstørrelse. [For at kunne prøve paa i nogen Grad at overse de Forhold, der kan gøre sig gældende ved en saaden Kraftoverføring, vil vi tænke os to Kraftværker I og II, der yder Effekterne A og B og er belastet med Effekterne a og b, idet Belastningernes Faseforskydning er cos <pfl og cos <?b (Fig. 18). Frekvensen er den samme paa begge Værker. Imellem de to Kraftværker overføres i Forbindelsesledningen en Effekt F med en Faseforskydning cos qF. Samtlige Effekter maales i KVA. Den omhske Modstand i Maskiner og Ledninger for de to Kraftværker er jF?x og 7?2, i Forbindelsesledningen Man har nu, at den samlede Effekt for de to Værker er s = A i k = ai b (geometrisk), samt F — A — a ( do. ). Forudsat, at Værkerne arbejder lige økonomisk og er tilstrækkeligt store, hvorledes skal man da fordele de to givne Forbrug a og b paa de to Værker og Forbindelsesledningen, saaledes at det samlede Energitab (Kobbertab) T bliver Minimum. Ved en given Spænding er dette Tab (Strømvarmetabet) proportionalt med R ■ KVA2, eller T = k • E (Z? • KVA2). Altsaa T = k(Rt-A2 + R2-B2 + /?3-F2).