Stærkstrømselektronik
Anden del

56 Det bør eventuelt ved en mekanisk Blokering forhindres, at Ladebørsten kan komme nærmere Stam batteriet end Aflade- børsten, da Batteriet ellers let vil tage Skade, saaledes som nærmere forklaret i Teksten til Fig. 36 (Side 61). Celleskifteine udføres ved mindre Anlæg i Almindelighed for Haand- betjening, men ved større Anlæg, hvor Celleskifterne af Hensyn til Be- kostningen ved de dyre Tilledninger helst anbringes i et Rum saa nær Batterirummet som muligt, anvendes ofte elektrisk Fjernbetjening. Et Batteri til 220 Volts Driftsspænding med 240 Volts Centralspænding vil med en minimal Cellespænding paa 1,77 Volt faa 136 Celler. Ved 2,7 Volt Cellespænding i den sidste Del af Opladeperioden kræves, naar Centralspændingen er 225 Volt (Opladningen foretages gerne om For- middagen med lav Centralspænding), kun 84 Celler, hvorved Antallet af Reguleringsceller bliver 52, og med 2 Celler pr. Kontakt faas da 27 Kon- takter paa Celleskifteren. Ved Afladning falder Spændingen pr. Celle meget hurtigt ned til ca. 1,95 Volt, og Celleskifteren maa da køres fra Celle 84 hen til Celle 114. Celleskifterledningerne paa dette Stykke kan da gøres væsentligt spink- lere (= halvt Tværsnit) end de øvrige Ledninger fra Celle 114 til 126. Ved store Batterier kan en yderligere Formindskelse af Kobberfor- bruget opnaas ved Anvendelse af særlige Celleskiftere med Hjælpeceller (for Ekspl. efter Driftbestyrer Kjærs System), hvorved Antallet af Celle- skifterledninger kan reduceres til Halvdelen. Da de yderste Celler hurtigt oplades og derefter udskydes af Kreds- løbet, og da den sidste Del af Opladningen sker ved væsentlig svagere Strøm, har det vist sig, at man ved Opladningen for Ekspl. af et 440 Volts Batteri kun behøver ca. 600 Volt Ladespænding maksimalt. 4. Batterianlæg. a. De forskellige Batterityper og deres Anvendelse. Som allerede omtalt i I Del (Side 162—164) anvendes i Praksis kun to Hovedtyper af Akkumulatorbatterier [storage battery— Sammler], nemlig Bly-Svovlsyre Cellen og Nikkel-Jern-Alkali Cellen. Den første Type anvendes væsentligst til Centralanlæg (stationær Drift), den sidste ved transportable Anlæg. Batterier til transportabelt Brug anvendes til visse Labora- torieinstrumenter, til Haandlamper, som Tændbatterier ved Motoranlæg, ved Anlæg til Reservebelysning o. s. v. samt til Drift af elektriske Motor- vogne. Navnlig denne sidste Anvendelse synes at have en Fremtid for sig. Til hver Vogn hører to Batterier, hvoraf det ene er i Drift, medens det andet staar til Ladning. Denne Opladning sker gerne udenfor Elektrici- tetsværkets Maksimalbelastningsperiode. Da Centralens Maskinanlæg alt- sa a ikke af denne Grund behøver at forøges udover det, der i Forvejen findes til andet Brug, kan Værket med Fordel sælge Elektricitet til Op-