Stærkstrømselektronik
Anden del

Forfatter: E. Holstein Rathlou

År: 1920

Forlag: J. Jørgensen & Co. (Ivar Jørgensen)

Udgave: 2

Sider: 124

UDK: 621.3 (022)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 130 Forrige Næste
65 istand til at udskyde Reguleringscellerne, efterhaanden som disse oplades, saaledes at Overladningen kan undgaas. Energitabet i Forlagsmodstandene er uundgaaeligt Ved et 220 Volts Anlæg bliver der 60 Celler i hver Række, og da Ladespændingen i Gennemsnit kan sættes til 2,33 Volt pr. Celle, faas en gennemsnitlig Spænding pr. Række paa 140 Volt. I Forlagsmodstandene tabes der da 220— 140 = 80 Volt. Er Lade- strømmen pr. Række for Ekspl. 50 Amp. i 3 Timer, vil den i Mod- standene forbrugte Energi blive • 3 = 24 KWT. Den indladede Energi er 140-100 " 1000 • 3 = 42 KWT. Tabet i Modstandene er altsaa over Halvdelen af den til selve Lad- ningen fornødne Energi. Denne Batteriforbindelse benyttes derfor yderst sjældent og kun paa Steder, hvor man har sin Primærkraft meget billigt. For at formindske dette Tab har man fundet paa forskellige andre Forbindelsesmaader, hvoraf kun den følgende har fundet videre An- vendelse. h. Toleder Lysanlæg med Enkeltcelleskifter og Micka-Forbindelse. Dynamoen giver kun Samleskinnespændingen. Batteriet deles ved Ladningen i 3 lige store Dele A, B, C (Fig. 40). Under normal Aflad- ning ligger alle 3 Dele i Serie (Stilling I). Ved Begyndelsen af Ladningen kobles B og C i Parallelforbindelse ■og A anbringes i Serie hermed (Stilling II). A lades altsaa med en dob- belt saa stor Strøm som hver af Delene B og C. Naar A er fuldt op- ladet. kobles denne Del af Batteriet fuldstændigt fra, B og C kobles i Serie, og der lades nu færdigt med normal Ladestrøm. Til disse for- skellige Omkoblinger anvendes gerne et specielt Omskifterapparat, hvor- med det saavidt muligt undgaas, at der gøres urigtige Manøvrer. I Stedet 2. Udg. II. 5