Stærkstrømselektronik
Anden del

79 Trefaset Maksimalaf bi yder (N. E. S.). Fig. 52 b. Topolet Maksimalomskifter (N. E.S.). Fig. 52 c. normale eller eventuelt i visse Tilfælde en større Strøm, bør de bygges som M omen t-Kniva fbrydere [quick break swilch — Momentschalter], hvor Knivene frigøres ved Hjælp af spændte Fjedre. En Regel er det dog, at man helst skal undgaa at bryde for store Strømstyrker med disse Knivafbrydere, navnlig naar Spændingen forsvinder paa den ene Side af Afbrydningsstedet (Lysbelastning og lign.). Er der efter Afbrydningen omtrent samme Spænding ved begge Kontakter, vil Lysbuen lettere slukkes (Afbrydning for en arbejdende Motor, ved Batterier o. s. v.). Automatiske Afbrydere (Maksimalafbrydere, Minimalafbrydere, ni. fl.) bygges i Reglen ikke med Knivkontakt, men med Kontakten dannet mellem en fast Flade og et Bundt fjedrende Kobberlaineller, der trykkes fast ind mod Fladen; der er da ingen Friktion aL overvinde, naar Afbrydningen skal ske. Maksimalafbrydere [circuit breaker — Maximalschal ler] er saa- ledes indrettede (Fig. 52 a), at et Jernanker A, der tiltrækkes af Spolen 5, naar Strømstyrken opnaar en vis forud bestemt Værdi, derved slaar en Spæihage H tilside, saaledes at Afbryderen aabner sig hurtigt dels ved Tyngden dels ved Fjederkraft (F). Afbryderen er forsynet med en let tilgængelig Bikontakt E, som afbryder sidst og derved tager den sidste Gnist med de dermed forbundne mindre Bortbrændinger og Smelteperler. Ofte anvendes en magnetisk Udblæsningsspole til Slukning af Gnisten. Gode Afbrydere af denne Type bør være saaledes indrettede, at Udløs- ningsstrømmen kan aabne Afbryderen, ogsaa naar man sætter Afbryderen ind paa en Kortslutning. Afbryderen maa derfor have et saakaldt