Foreningen af 1862 til den indenlandske Industries Fremme 1862-1864

År: 1862

Forlag: J.D. Quist & Comp.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 47

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 276 Forrige Næste
7 mcerksorn paa det forandrede StandpUnkt, han selv mærkeligt nok, nagtet han saavel er Indbyder til som Medlem af Be- styrelsen i Frihandelsforeningen, indtager ligeoverfor bemeldte Forenings Program, som man maa være berettiget til at antage at være Udtrykt i Indbydelsen tit Foreningens Dannelse. Medens nemlig Indbydelsen angiver som det Maal hvortil der skal arbeides: 1) at fastsætte Tolden alene ester Statens finantsielle Fornødenheder, 2) at simplificere Kontrollen og formindske Udgifterne ved Skattens Opkræv- ning, 3) at indskrænke Toldafgifterne til saa faa Gjenstande som muligt, og 4) at styrke Skatteevnen ved at fjerne alle Hindringer for den frie Udvikling af Industri, Handel og Skibsfart, — hvorved Foreningen saaledes aldeles har adopteret det af Grosserer-Societetets Ko- mitee tilRigsraadet indgivne Forslag til en Told- tarif, — betegner Hr. Professoren i den nævnte Artikel Frihandelsforeningens Formaal at være: „i Forbrugernes Interesse at arbeide for yderligere Forandringer af den bestaaende Toldtarif". Han staaer saaledes paa et heelt andet StandpUnkt end Frihandelsforeningens; thi vi behove vel neppe at gjore opmærksom paa, at en reent finantsiel Told indskrænket til saa faa Gjenstande som muligt — og selvfølgelig af en betydelig Størrelse, saaledes som af Grosserer-Societetet foreflaaet, — netop ikke bliver i For- brilgernes Interesse. Men ligesom Hr. Professoren ikke er i Overeensstem- melse med Frihandelsforeningen med Hensyn til dens For- maal, saaledes kunne vi ikke erklære os enige med ham i den Karakteristik, han giver af den blandt de Jndnstridrivende i Anledning af Frihandelsbestræbelserne fremkaldte Bevægelse, som han nemlig tillægger den Hensigt, „at virke for, at den nu bestaaende Tilstand i alt Væsentligt bliver Uforandret".