Foreningen af 1862 til den indenlandske Industries Fremme 1862-1864
År: 1862
Forlag: J.D. Quist & Comp.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 47
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
7
mcerksorn paa det forandrede StandpUnkt, han selv mærkeligt
nok, nagtet han saavel er Indbyder til som Medlem af Be-
styrelsen i Frihandelsforeningen, indtager ligeoverfor bemeldte
Forenings Program, som man maa være berettiget til at
antage at være Udtrykt i Indbydelsen tit Foreningens
Dannelse. Medens nemlig Indbydelsen angiver som det
Maal hvortil der skal arbeides: 1) at fastsætte Tolden alene
ester Statens finantsielle Fornødenheder, 2) at simplificere
Kontrollen og formindske Udgifterne ved Skattens Opkræv-
ning, 3) at indskrænke Toldafgifterne til saa faa Gjenstande
som muligt, og 4) at styrke Skatteevnen ved at fjerne alle
Hindringer for den frie Udvikling af Industri, Handel og
Skibsfart, — hvorved Foreningen saaledes aldeles
har adopteret det af Grosserer-Societetets Ko-
mitee tilRigsraadet indgivne Forslag til en Told-
tarif, — betegner Hr. Professoren i den nævnte Artikel
Frihandelsforeningens Formaal at være: „i Forbrugernes
Interesse at arbeide for yderligere Forandringer
af den bestaaende Toldtarif". Han staaer saaledes
paa et heelt andet StandpUnkt end Frihandelsforeningens;
thi vi behove vel neppe at gjore opmærksom paa, at en reent
finantsiel Told indskrænket til saa faa Gjenstande som muligt
— og selvfølgelig af en betydelig Størrelse, saaledes som af
Grosserer-Societetet foreflaaet, — netop ikke bliver i For-
brilgernes Interesse.
Men ligesom Hr. Professoren ikke er i Overeensstem-
melse med Frihandelsforeningen med Hensyn til dens For-
maal, saaledes kunne vi ikke erklære os enige med ham i
den Karakteristik, han giver af den blandt de Jndnstridrivende
i Anledning af Frihandelsbestræbelserne fremkaldte Bevægelse,
som han nemlig tillægger den Hensigt, „at virke for, at
den nu bestaaende Tilstand i alt Væsentligt bliver
Uforandret".