Foreningen af 1862 til den indenlandske Industries Fremme 1862-1864

4 ger, medens vi ikke bedre end tidligere vilde kunne anbringe vort Arbeide i Udlandet, ba det der vedblivende maatte svare Indførselstold. Ligger der saaledes allerede i vor Forenings Anskuelser og Maal en Bevæggrund til ikke at holde sig tilbage nu, da det hoie Nigsraad snart flal behandle Regjeringens for Raadet frernlagde Forflag til en ny Toldtarif, maatte vi endmere bringes til det Skridt, vi nu tillade os, ved den Kjendsgjer- ning, at man fra anden Side soger at gjennemfere en Tarif, der hviler paa andre Principer og andre Forudsætninger end de, fom vi her have udtalt og som vi mene at have fundet i det af Regjeringcn fremlagde Forslag. Under 25de Februar forrige Aar indgav Grosserersocietetets Comitee til det hoie Rigsraad et Forslag, der belagde faa VaregrUpper med tildecls hoie Toldsatser og forhorede Afgiften paa Vrcendeviinspro- dllctionen med 100 %. Ad denne Vei meente Comiteen at kunne holde Statskassen fladeslos for det Tab, den vilde lide ved den anden Deel af Forslaget, der gik ud paa at ophæve Tolden paa samtlige ovrrge nu toldpligtige Vareartikler og Fablikata. I det hoie Rigsraad Udtalte nogle Medlemmer sig for Forslaget; det fandt Forsvarere i den ifjor stiftede Frihandelssorening, og det vil i sine Hovedtræk gjenfindes i det Forslag, som denne Forening, efter hvad der foreligger Offentligheden, agter gjennem et Andragende at fremlægge for det hoie Nigsraad. Vi maae fra vort Standpunkt udtale, at dette Forslag med de andre Ulemper, vi troe, at have paavnst veddet, endnu forener den, at det forhoier Tolden paa flere Ar- tikler, som ere blevne ben simple Mands Nodvendighedsar- tikler, Livsfornodenhcder i en langt hoiere Grad end de ere det for den Formuende, og det uden at byde ham en Erstat- ning, der blot nogenhinbe svarer til den Byrde, der lægges paa ham, der mindst er istand til at bære den. Det as det hoie Rigsraad i forrige Session nedsatte Tarifudvalg har i Slutningen af sin Betænkning antydet Dn-