Foreningen af 1862 til den indenlandske Industries Fremme 1862-1864

24 Toldsatser paa enkelte, nanvlig Fornodenhedsaltikler, saaledes t. Ex. paa Kaffe og Tobak, tilveiebringer en urimelig hei Be- flyttelsestold for enkelte industrielle Virksomheder. Den nævnte dodfodte Tarif for en Overgangstid (enhver Tarif er iovrigt en Overgangstarif) var, som det ogsaa blev fremhævet, et Resultat af gjensidig Imødekommen af de i Frihan- delsforeningens Bestyrelse repræsenterede forftjellige Anskuel- ser. Men Frihandelsmcendene ere ikke desmindre vedblivende aldeles uenige med Hensyn til hvorledes den saa stærkt attraaede Frihandelstarif bor være, (og i saa Henseende kan man for FrihandelSforeningens Vedkommende vel endnu vente den lo- vede Tarif, som skal være Foreningens Program, eftersom Foreningen paa Grund af Uenighed i saa Henseende saavcl blandt Foreningens som Bestyrelsens Medlemmer endnu ikke har kunnet bestemme sig til at tiltræde Grosserer-Socie- tetets Forflag til en saadan) navnlig hvorvidt Tarifen strax bor ophæve al Beskyttelsestold, eller om den bor sætte en bestemt Frist for Beskyttelsestoldens Ophor, eller denne bor formindskes gradviis i Lebet af en vis Tid, samt om hvor- vidt Tarifen bor baseres paa Værdifortoldning eller ikke, om Tabet for Statskassen skal indvindes ved Paalceg paa enkelte Artikler eller ved en Indkomstskat, etc. etc., ja overhovedet uenige om, hvorvidt der i Henseende til en Tarif og dens Detail bor gjores positive Forflag, hvorimod navnlig „Dagbladets" Redacteur aldeles afgjort har udtalt stg. Foruden denne Uenighed med Hensyn til Virkemidlerne ere Frihandelsmcendene da ogsaa af aldeles forskjellige Meninger, med Hensyn til de Goder, der ved en yderligere Frihandelstarif flulle opnaaes. Forst var det ene og alene i Consumenternes Interesse at den bestaaende Told burde ophæves paa alle andre Artik- ler end enkelte Fornedenhedsgjenstande, uagtet Ophævelsen af de nærværende, i det hele taget moderate, Toldsatser utvivl- somt, som Erfaringen har lært, i de fleste Tilfalde kun vilde komme de fremmede Fabrikanter, eller de indenlandske Hand«