Foreningen af 1862 til den indenlandske Industries Fremme 1862-1864

15 gjaldende Industri- og Haandværkervirksomheder kunne taale cn Nedsættelse, for at undgaae Ubillighed og vold- somme 9iystelser i de paagjældende Fabrikations- forhold, faa arbeide vore mwærende Frihandelsfolk for at gjore et Spring udover denne Udvikling, men ere iovrigt Uenige om Maaden, hvorpaa vi flulle springe ind i de ogsaa for Indnstrien forjættede Fribandelsvelsignelser. Grosserer-Societetet, der rimeligviis vil bringe filt tidligere daadlose Virksomhed i Forglemmelse ved paa det Kraftigste at varetage Handelsstandens særlige Interesser, har som bekjendt indgivet et Forflag til Rigsraadet til en Frihandelstoldtarif, der endog ganer meget videre end det engelfle Ideal, og dette Forslag, der gaaer Ud paa plttdselig at bryde med den hidtidige Udvikling — cn Fremgangsmaade, der netop er modsat det stedse af Frihandelsfolkene opstillede engelske Exempel —, er adopteret af Frihandelsforeningen i dens Program og ftottes paa det Stærkeste af „Dagbladet". De moderate Frihandelsmænd indskrænke sig derimod til at fordre al Beskyttelsestold for IndUstrien hævet efter en vilkaarlig bestemt Tidsfrist; de ville ogsaa gjore Springet udover den hidtidige Udvikling, men dog hin ester nogen Forberedelse. Flere af Frihaudelsfoteningens Medlemmer, og deriblandt ogsaa Professor Kayser, have Udtalt sig i denne Retning, ligesom ogsaa Rigsraadets Tarifndvalgs Majoritet; og da Redakteuren af Frihandelsforeningens Tids- skrift i den ovennævnte Afhandling, Pag. 44, har udtalt: „men Indnstrien kan ikke beklage sig, om der endelig mod en sidste Frist skrides til Opfyldelsen af de faa ofte gjen- tagne Lofter, fa a at man ret fan begynde at drage Fordeel af Danmarks herlige Beliggenhed for Handel og Skibsfart, og tilvejebringe den frie og ligelige Udvikling, der er faa ønskelig", faa nua det antages, at Frihandelsføreningen er stærkt ifærd med af modificere sit Program, og vil sintte sig til de Moderates Ansknelse.