Foreningen af 1862 til den indenlandske Industries Fremme 1862-1864

38 — som Hr. Broberg siger — hos os har dcn langtfra ikke saa meget at sige, hvilket vi nu skulle se og senere ville komme tilbage til. Af de Raastoffer, som benyttes til Klædningsstykker, kunne Bomuld og Silke kun faaes ved Indførsel, og med Hen- syn til dem er det da let nok at sinde Maximum af, hvad Menigmand kan bruge; thi, at Gjennemsni ts forbrug et for hvert Individ er Maximum for den menige Mands Forbrug — over hele Landet — er da vel ligefrem. Med Maximum af Forbruget har man naturligvis ogsaa Maximum af den erlagte Told. For hele Monarkiet er der i Femaaret 1857—1861 aarlig i Gjennemsnit fortoldet til Konsum folgende Kvantiteter af Bomuld og Bomuldsvarer, og deraf er i aarligt Gjennemsnit svaret i Told og Sportler folgende Sum: Tt Ndl. Sk. Ufarvet Bomuldsgarn . > . 4,073,052 107,935. 68. Farvet do. ... 329,900 18,213. 23. Trieotage og farvede Manu- facturvarer ...... 1,114,079 393,640. 48. Hvide do. og Vat.... 1,326,404 210,895. 24. I det Hele 6,843,435 730,684. 67. Dette er for hvert Menneske en Told af omtrent 27 Sk., hvilke 27 Sk. altsaa ere det Hoieste, Individet kunde vinde ved Toldens Ophævelse paa denne Artikel. For den allerstørste Del af den menige Besolkning — Landbefolkningen — vil Fordelen endog være langt mindre, da Brugen af Bomuldstoi forst i den sencre Tid har faaet Indgang paa Landet. At Toldophævelsen maatte bringe den menige Stadbefolkning en større Fordel, er altsaa ganske vist, men man vilde begaa cn stor Feil, om man mente at kunne finde den menige Kjobstad- beboers Forbrug ved at dele hele Forbrugets Størrelse — en Ubetydelighed fradraget for Landbefolkningens Vedkommende — ttied Kjobstadbeboernes Antal. I Kjobstæderne er der en sær-