Foreningen af 1862 til den indenlandske Industries Fremme 1862-1864

28 ganiseret paa en saadan Maade, at flige Rivninger, som de, hvortil Toldsagens Behandling i 1862 gav Anledning, i Fremtiden kimne Undgaaes. Det forekommer mig nemlig klart, at ben stærke Be- vægelse, som fremkaldtes ved Toldsagens Behandling paa Generalforsamlingen den 16de April 1862, og den liden- stabelige Hcestighed, hvormed Discnssionen om Valget mellem de tvende Udkast til en Udtalelse til Rigsraadet fprtes, tydelig viste at der manglede Noget i Foreningens Organisation i denne særlige Retning. At Bestyrelsenikke selv gjorde det fyrste Skridt med Hensyn til Toldsagen, saa at Forslaget dertil maatte fremfontme fra et enkelt Medlem, at dernæst et betydeligt Antal Industris rivende ikknn troede deres Tarv tilbørligt varetaget ved Sagens Behandling paa en Generalforsamling, og endelig, at der fremkom et Andragende om et fast Toldudvalg, alene be- staaende af JndUstridrivende, var nemlig Alt ikkUn den Umiddelbare Virkning af den antydede Mangel i Organi- sationen. Den blev atter den naturlige Aarsag til den fremkomne Meningsforfljellighed, der fremkaldte de to i Handelsndvalget foreslaaede Udtalelser til Rigsraadet, om hvilke der førte» en saa lidenskabelig Discilssion. Der havde sikkert allerede i 1858, da den nye Toldtarif blev forelagt for Rigsraadet, været Anledning til at føge denne Mangel ashjulpen; det stete imidlertid ikke. Da Forenin- gens Love saaledes ikke have anviist Bestyrelsen noget be- stemt Standpnnkt lige over for den bestaaende Told lovgiv- ning og dennes Udvikling, blev det ganske vist nødvendigt, at Resultatet af Apotheker Benzo ns Forslag vedtoges af en Generalforsamling, og det saameget mere, som der i Be- styrelsen ligesaa vel som iblandt Foreningens øvrige Med- lemmer , der langtfra Udelukkende bestaae af JndUstridri- vende, som bekjendt var Mænd, der vare Medlemmer af den, til Støtte for det af Grosserer-Societetet til Rigs-