Foreningen af 1862 til den indenlandske Industries Fremme 1862-1864

35 len, denne i en Ssstat saa rige Kilde til Næring ligesom til Stats-Indtægter, trænger sikkert til en Lovgivning, ind- rettet efter samme Grundsætninger og samme Hensigter. Fri- hed med Orden er Hovedgjenstand for Kammerets, ligesom den har vceretdet for Commissionens allerunderdanigste Forflag." Elldelig udtaler Indledningen til Forordningen af 1ste Februar af 1797: „Hovedforandringerne, som derved ind- spres, og Grnndene, paa hvilke de ere byggede, erc især disse: Ved ældre og nyere Forbud mod Varers Indførsel eller Udfprsel have mange og vigtige Varesorter været Ude- lukkede fra Handelen ind til eller nd fra Kongens Riger. I lige Grad, som disse Forbad, tilsammentagne, have tvun- get Handel- og Skibsfart, have de ikke forfremmet Varers Frenlbringelse i Landet selv. SmUghandel er da jevnlig indtraadt i redelig Handels Sted, har berpvet vor Stats- kasse en Indtægt, som den kunde behpve, og saaledes samt i andre Maader virket til Skade for det Almindelige. Vi have derfor villet indskrænke de hidtil værende ForbUd til saa lidet et Antal, som Vi efter Tider og Omstændigheder endnu have funbet muligt." I Perioden fra 1797 til Forordningen af 1ste Mai 1838, har der vel, ved siden af forskjellige Fremskridt, vceret gjort enkelte Undtagelser fra det som Regel opstil- lede Frihandelsprincip, — saaledes navnlig under Krigs- forhold, men Forordningen af 2den April 1814 hævede igjen de fra Krigstiden tilbageværende Forbird og Pl. af 27de JanUar 1816 hævede Udførselstolden for 9 Vare- klasser, ligesom ogsaa enkelte Lovbnd i denne Periode havde en rem indllstriel Charakteer, saaledes Placaten af 26de JanUar 1825 til Fremme af Papirfabrikationen, — men disse Undtagelser vise kun, at Regjeringen ikke har været fuldkommen conseqvent i Systemets Gjennemfprelse. Ved Forordningen af 1ste Mai 1838 blev Indførse- len tilladt af alle Varer, ikkun med Undtagelse af Spille