Foreningen af 1862 til den indenlandske Industries Fremme 1862-1864

39 Heelhed, at det ikke har nogen ny Tendents, og ikke inde- holder nogen principiel Forandring, hvorfor der foreslaaes en Toldtarif efter engelsk Mynster med ikkun 13 toldbeskattede Varegrupper med tildeels meget hpie Told- satser, netop paa Livsfornødenheder, og med Udelukkelse af ethvert industrielt Hensyn; altsaa en pludselig Ophæ- velse af al Beskyttelsestold paa et Par Artikler nær, ved hvilke Beskyttelsestolden vilde blive urimeligt forhsiet. Et saadant plndseligt Spring i Toldlovgivningens Ud- vikling, der lige siden 1797 var skreden roligt frem ab,,ben da bestemte Ver, fandt imidlertid ikke den forventede An- klang, hverken hos Negeringen, i Nigsraadet eller Udenfor; dette vilde ogsaa have ført os ind i en aldeles Uvis Frem- tid, da det vilde have aabnet Markedet for Udlandets Fabrikanter, uden at Markedet for vore egne Frembrin- gelser fik en tilsvarende Udvidelse. Det er derfor natm- ligt, at ikke engang „Frihandelsforeningen", som vi senere skalle omtale, dristede sig til at slutte sig dertil, og navn- lig derved maatte dette Tarisiorslag ansees som ihjelflaaet. I Øvrigt er det næppe engang berettiget at kalde en saa- dan Tarif en „Frihandelstarif", thi det stemmer sikkert langt mere overeens med Frihcmdelsprincipet at lægge en moderat Told paa flere Artikler, end en meget hyr paa enkelte, thi derved fordeles Skatten naturligviis bedre og bliver mindre trykkende, og navnlig 6ør de hpie Satser mindst lcegges paa Lwsfornsdmheder, saaledes som ogsaa af Grosserer-Societetet erkjendt 4 Aar tidligere, i Andra- gendet af 1858. At Industriforeningen hverken kan eller bør stille sig paa dette Grosserer-Societetets, som det af det Anfprte sees, ikkUN lidet motiverede yderlige Frihandelsstandpunkt, maa sikkert an- sees som en Selvfølge. Under 28de Februar 1862 udgik en Indbydelse til