Foreningen af 1862 til den indenlandske Industries Fremme 1862-1864

42 den ved Foreningens Stiftelse havde angivet som Opga- ven, nemlig, „at Udbrede Kmrdskab og Indsigt i Frihande- lens Princip er". Ved dette Andragende har saaledes Frih and elsforenin- gen opgivet det af Professor Kayser indtagne StandpUnkt, der med Grund maatte antages den Gang ogsaa at være Foreningens, nemlig „Fastsættelsen af en Periode, i hvil- ken Beskyttelsestolden gradviis stulde aftage", og i dets Sted foreflaaet en kort Overgangsperiode, i hvilken Tol- den, — Uden Hensyn til Størrelsen af den deri indeholdte Beskyttelsestold for de forskjellige JndUstri-, Fabrik- (og Haandværksvarer, — sknlde fastsættes til 5 pCt. paa for- arbeidede Varer i Almindelighed. Efterat Frihandelsforeningen i det 1ste Heste af For- eningens eget Tidsskrift har erkjendt, „at Frihandels-Prin- cipet med mere eller mindre Skarphed og Klarhed er bleven fastholdt som Endemaal lige fra 1797, og at det gjen- tagende er Udtalt saavel af Regeringen som af Repræsen- tationen, at Beskyttelsen fun er provisorisk og efterhaan- d en bpr bortfalde", faaer dette Foreningens seneste Forslag end mere en hvist vilkaarlig Charakteer, og den Rystelse og Ufikkerhed, som en saadan plUdselig Forandring i de be- stallende Toldforhold vilde ndpve paa vore JndUstri-, Fa- brik- og Haandvcerksforhold i sin hele Almindelighed, er af en saadan Natur, at vi holde os overbeviste om, at der ei heller vil kunile blive Spprgsmaalom, at Industriforeningen skulde kunne stille sig paa dette Frihandelsforeningens Standpunkt. Men selv Fastsættelsen af en Periode, i hvilken Be- flpttelsestolden gradviis skulde aftage, — en Foran staltning, som Rigsraadets Tarifudvalg, ifølge Betcenkmn øen af 11te April 1862 synes at ansee som gavnlig, — vilde ikkun daarligt svare til Hensigten, idet en saadan vilkaarlig bestemt Frist ikke vilde hu nie Undgaae at give en