Foreningen af 1862 til den indenlandske Industries Fremme 1862-1864
År: 1862
Forlag: J.D. Quist & Comp.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 47
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
9
gjeringsudkastet, og ønskedes vedtaget istedetfor dette, hvis
Princip man forkastede. Efter forste Hefte af Fri-
handelsforeningens Tidsskrift sees Programmet at være op-
givet, og Formaalet i Lovens § 1 udtrykt i Almindelighed
saaledes: „ved alle til Foreningens Raadighed staaende
Midler at virke hen til at fjerne Hindringerne for den frie
Udvikling as Handel, Skibsfart og Industri"; nten man
er, paa Grrind af denne Udtrykkenes Almindelighed og de
modstridende Udtalelser, i Uvished om, hvorledes Pro-
grammet er modificeret, om i Retningen af de saakaldte
moderate Frihandelsmcend, der vil sætte en sidste Frist for
Beskyttelsestoldens Bestaaen, — med eller uben sorholds-
viis Aftagen i denne Periode, — eller i Retningen af
den bestaaende Toldlovgivnings gradevise Udviklillg og
saaledes i fUldkommen Overeensstemmelse med Regjeringen
og det Standpunkt, som Foreningen af 1862 til den
indenlandske Industries Fremme indtager. Efter Tids-
flriftets 2det og 3die Hefte maa det nu antages, at
Foreningen i Principet har fluttet sig til dm bestaaende
Toldlovgivning, saa at Regjeringen, Frihandelsforeningen,
ten gamle Industriforenings Majoritet og Foreningen af
1862 til den indenlandske JndUstries Fremme fortiden
ganske indtage samme Standpunkt. Dog kan neppe Nogen,
efter hvad der foreligger, svare for at Stillingen ikke atter
vil Undergaae Forandring.
Imidlertid er dette Resnltat ikke Uden Interesse og
tilmed et Resultat, hvorved den sunde praktiske Sands
seirer en stor Trillinph over eensidig Selvklogskab og
taabelig Esterabelseslyst; men hvem kommer ikke ved denne
SlUtning paa Frihandelssoreningens Stormlob mod den
bestaaende Toldlovgivning Uvilkaarlig til at tænke paa den
gamle Historie om Bjerget, der ester store Anstrcengelser
og Ophævelser fodte en komisk lille MilUs?