Foreningen af 1862 til den indenlandske Industries Fremme 1862-1864

Løbe-^r? j Regjerings- udkastet. 40 Værdi eller i Forhold til de Priisflnetuaioner, hvorfor den af andre. Asgiftserlæggelsen uvedkommende, Grnnde, navnlig Variationerne i Henseende til Fragtpriserne, er Udsat, saaledes er det et snantsielt Sporgsmaal af ikke ringe Betydning, om Regjeringen tor give Slip paa et saa vigtigt Beffatningsobject, der, foruden at det ifolge det tiltagende Forbrug Aar for Aar giver en storre Indtægt, tillige har det store Fortrin, at Besvigelse og Elusion deraf ikke er mulig. Efter Udkastets Tarifering kan Told- indtægten as Steenkul nemlig anslaaes til ca. 167,174 Nd. aarlig, hvilket Belob ikke engang fuldt hviler paa JndU- strien og Skibsfarten, men for en væsentlig Deel maa ansees for en rem Consumafgift, der rammer det umiddelbare ForbrUg, forsaavidt Kullene nemlig anvendes til Brændsel i ikke prodUctivt Diemed eller til Gastilvirkning. Da vi nu ikke ere i Stand til at paavise nogen anden Maade, hvorpaa det Tab, Statskassen vilde lide ved Toldfrihed for Steenkul (Hr. H. T.'s Forslag om Forhøjelse af BrændevnnsprodUetionsafgiften kunne vi nemlig ikke tiltræde vide nedenfor), kunde gjenindvindes, og da Rigsraads- Udvalget, skjondt et lignende Forslag, saavidt os bekjendt, har været paa Bane under Sammes Forhandlinger, efter Conference med Finantsministeren heller ikke har troet at burde ansætte Steenkul til Toldfrihed, driste vi os ikke til at optage Hr. H. T.'s Forslag. Derimod troe vi, at man bor gaae ind paa den af Nigsraadsudvalget fore- slaaede Nedsættelse af den i Negjeringsudkastet optagne Told af Steenkul fra 7 ß pr. Tollde til 5 ß pr. Tonde. (Tolden pr. Commercelæst er i Udvalgets Betænkning foreflaaet til 1. Rd. pr. Commercelæst, men da der regnes 2()4'7 Tonde Steenknl paa 1 Commercelæst, maa Tolden pr. Commercelæst, naar den stal svare til Tondetolden, vel ansættes til 1 Rd. 7 Z? eller 1 Rd. 8 ß pr. Commercelæst.) Vi antage nemlig, at det derved soraarsagede Indtægts-