Foreningen af 1862 til den indenlandske Industries Fremme 1862-1864

44 Løbc-^IS i Regjerings- udkastet. j hans Mening derved at ville formindfle den Beflyttelse, som Regjeringsildkastets Tarifering af Garn af vegetabilste Stoffer vilde yde de indenlandske Horspinderier og BoniUlds- sptnderier (de sidste sindes, saavidt os bekjendt, ikke i Landet), naar Bomuld, Hor og Hamp, overeensstemmende met) hans Forslag ansættes til Toldfrihed, men i saa Fald synes man da ikke at kunne sige at Nedsættelsen er fleet as væsentlig Hensyn til Industrien. Vi maae derfor antage, at Hr. H. T., da har: ikke sanltidig har foreflaaet Tolden i Negjeringsildkastet for de hvide Varer under Nr. 151 og 152 nedsat, er af den Formening, at Regjeringen ved Tariferingen af vævede Varer af vegetabilske Stoffer er gaaet den indenlanfle Judustri for nær, og derfor har sogt at hjelpe paa den ved Nedsættelse as Garntolden. Men Forslaget kommer da i Strid med den almindelige Caraeteristik, han selv giver as Udkastet i Tidsskriftet Pag. 63, hvor han fremhæver som een af de væsentligste Anker mod samme, „at det tun er i meget indskrænket Omfang, at det hæver den nu bestaaende Beskyttelse". Ta vi saaledes ikke see os i Stand til at Udfinde den virkelige Grand til den foreslaaede Nedsættelse af Garn- tolden, og da vi hverken paa den ene Side befrygte, at Ud- kastets Tarifering af Garn, selv naar de vegetabilske Stoffer frigives, skal fremkalde Bomuldsspinderier (Bomuld er forovrigt alt for Tiden toldfrit) eller i det Hele yde de indenlandfle Spinderier en overdreven Beskyttelse, eller paa ben anden Side kunne erkjende, at Regjeringen ved Tari- feringen af ManilfactUrvarer as vegetabilske Stoffer er gaaet den indenlandfle IndUstri for nær, fumie vi ikke gaae ind paa Hr. H. T.'s Forflag. Vi betragte nemlig Garntolden, der efter Udkastet ikke udgjor mere end fra 3 til 12'/, pCt. af Værdien for det Usarvede og fra 9 til 10’/2 pCt. af Værdien for det farvede iiærmeft som en finantsiel Told (efter Udkastets Tarifering