Foreningen af 1862 til den indenlandske Industries Fremme 1862-1864

Løbe-^e i 46 Regjerinas- udkastet. udtaler sig paa folgende Maade: „Det er imod disse For- dele for Intet at regne, at Silke og andre kostbare Ma- nufactUrvarer ikke blive høiere beskattede end de mindre kostbare, da selv den nærværende eller den i Regjerings- ; Udkastet foreslaaede Told forholdsviis ikke svarer til disses Værdi, og heller ikke kan det, naar man ei vil lokke til en Indsmugling, der for deres Vedkommende altfor let lader sig Udfore. Det maa jo ogsaa være den samme Grand, i alt Fald i Forening med Hensyn til Vanfleligheden ved med Lethed at skjelne Varen fra andre lignende, der har ledet Regjeringen til s. Ex. at soreflaae Tolden for Guld og Selv i Arbeide fim til den samme Størrelse, som den, der er foreslaaet for andre fine Metalarbejder." Da vi allerede ad Nr. 17 og 18 have paaviist det Upraktiske og Uholdbare ved Hr. H. T.'s Forflag om en almindelig 32 /?'s Sats, og derfor ikke have kunnet optage dette Forslag, er det en Selvfølge, at vi heller ikke as Hensyn dertil fiuuie soreflaae nogen Forandring i Regjeringens Tari- fering af Silkevarer, som vi derimod i alle Henseender tiltræde. Men vi kunne dog ikke undlade at anstille nogle Be- tragtninger over Hr. H. T.'s Motivering af Nedsættelsen af Silkevaretolden. Naar han saaledes mener, at det Tab, som Statskassen vilde lide efter hans Forslag (efter hans egen Beregning 143,100 Rd. aarlig), er for Intet i at regne imod de Fordele, som vilde opnaaes ved hans : 32 A's Forslag, da kunne vi vel indrømme, at en saadan Nedsættelse paa Silkevaretolden, saafremt hans almindelige Forslag om 32 />'s Satsen ellers lod sig gjennemfore, vilde være til stor Fordcel for de Handlende og mulig ogsaa for de Consumenter, der forbruge disse Varer, men da vi, som tidligere bemærket, ikke med ham kunne være enige i, at der ved det almindelige Forslags Gjennem- . sorelse vilde kunne bespares ca. 150,000 Rd. aarlig i Udgifter til Toldvæsenet, maatte det Tab, der lides ved