Foreningen af 1862 til den indenlandske Industries Fremme 1862-1864

scetning til Frihandelsforeningen, kaldes „Beskyttelsesfor- eningen"; ja Artiklen indeholder i Slutningen endog folgende Passus: „Det vil da snart vise sig (linder Kampen mellem Frihandelsforeningen og Beskyttelsesforeningen), at hvad der fra Frihandelens Side kæmpes for, er ikke blot Dusket om at faae nogle Fornødenheds- og Bekvemmelighedsgjenstande billigere, men at her er Tale om at yde den Retfærdighed, der krcenkes ved den bestaaende Lovgivning, at det gjalder om at give Enhver Ret til at producere eller fabrikere, hvad han ester sine Evner og Kræfter bedst er skikket til, samt Net til at kjobe sine Fornødenheder paa det billigste og sælge sine Frembringelser paa det dyreste Sted. Det er en Kamp imod den Ubillighed, der ved Uvidenhed og gammel Slendrian er bleven bibeholdt i Beskatningen, en Kamp for Lys imod Morke, for Sandhed og Retfærdighed imod Uvidenhed og egen Interesse." Hvis det trængte til yderligere Bekræftelse at den, der vil træffe sit Maal, helst maa undgaa al vild Lidenskabelighed og Exaltation, da vilde denne „Dagbladets" opstyltede Slutningsreplik være en Vinding; thi den skyder saa antageligt langt over fit Maal, at den er vel skikket til at tjene til Advarsel. I Faveur as Grosserer-Societetets Tarifforslag, som „Dagbladet" holder fast ved og ligeledes foreflaaer Frihandelsforeningen at fastholde som Udgangs- pvnkt, fremstilles den bestaaende Toldlovgivning som hvilende paa et Beskyttelses- og Monopoliseringssystem, der ikke ind- rømmer Enhver Oictfcit til at producere og fabrikere, hvad han efter sine Evner og Kræfter bedst er skikket til, eller til at kjobe sine Fornodenheder paa det billigste og sælge sine Frembringelser paa det dyreste Sted, Uagtet saadanne Baand som bekjendt aldeles ikke existere, og naglet netop Ophævelsen af Tolden vaa fremmede Fabrikater i mangfoldige Tilfælde vil forhindre Arbejderen fra at fabrikere, hvad han efter sine Evner og Kræfter bedst er skikket til. Paa den anden Side