Foreningen af 1862 til den indenlandske Industries Fremme 1862-1864

Lsbe-^S i ! 60 Regjerings- udkastet. I den Anledning henviser han til Tarifndvalgets ; Betænkning med Hensyn til raat Steensalt (Tiosskriftet , Pag. 123), hvorved formeentlig er mccnt Tarifcommissionens Betænkning Pag. 36 og 37, da Rigsraadsudvalgets Betænkning intet saadant Forslag indeholder. Men efter Tarifcommissionens Betænknings Udvisende ! tiltraadte jo Commissionens Majoritet Udkastets Forslag om en Told af 0.25 ß pr. Pd. for raat Steensalt, og det var kun en Minoritet af 2 Medlemmer, der foreslog Tolden for denne Vare i Lobet as 5 Aar successivt for- højet fra 0.13 ß til 0.4 ß pr. Pd., hvilket sidste Belob den antog i ethvert Tilfælde at ville gjore Saltraffilleringen her i Landet Umulig. En anden Minoritet af 1 Medlem kande ikke engang anbefale at gaae hoiere end til 0.2 /? pr. Pd., da enhver yderligere Forhoielse efter hans Formening vilde have ; tilfølge, at alle indenlandske Steensaltfabrikker maatte op- । hore med deres Drist, en Frcmgangsmaade, som ikke var fulgt med Hensyn til andre Industrigrene. RigsraadsUdvalget har derimod soreslaaet Tolden for Nr. 209 (raat nreent Steensalt i Stykker) forhoiet fra 0.25 ß til 0,4 ß pr. Pd. eller til det samme Belob, som den ovenfor berørte Minoritet af 2 Medlemmer i Tarifcommissionen foreslog som definitiv Told for Stem- salt, og dette Forslag troe vi at maatte slntte os til, da | vi ikke antage, at Saltraffineringen heri Landet UMUlig- ; gjores ved en Told as 0.4 ß pr. Pd. for raat Steensalt. Ligesom vi nemlig erkjende, at Regjeringen saa meget som muligt bor Undgaae enhver directe Beskyttelse af den indenlandske Jndvstri paa Consnmenternes Bekostning, saaledes maae ti ogsaa være af den Formening, at den paa den anden Side ikke bor umuliggjore Jndnstrim ved i at ansætte et Raastof til samme Told som Fabrikatet, i naar begge Dele saa at sige UdelUkkende ntaae indføres