Danmarks Deltagelse i Verdensudstillingen i Chicago 1893

46 CHICAGOUDSTILLINGEN over Katalogspørgsmaalet. Udstillingerne ville sikkert vokse i Om- fang, men det lille Danmark kan umuligt følge med i denne Vækst, der langtfra kan betegnes som helt igennem sund. Af let forstaae- lige Grunde maa den danske Afdeling altid holde sig indenfor be- skedne Grænser. Den trænger derfor til, at Opmærksomheden udefra henledes paa den, og det kan ikke ske paa nogen virknings- fuldere eller smukkere Maade end ved en Katalog, der giver de sædvanlige statistiske, personelle og faglige Oplysninger i et saadant Udstyr, at den derved faar selvstændigt Værd eller med andre Ord bliver et Stykke Boghaandværk, der gør Landet Ære, og som de Kyndige ønske at bevare. Efter at Danmark ved de tidligere Verdensudstillinger — Paris 1867 hæderligt undtagen — havde haft enten ingen eller kun en rent ubetydelig Katalog, bragte Forfatteren af disse Linjer Sagen paa Bane ved vor Deltagelse i Pariser-Udstillingen 1878. Jeg fore- slog, at Komiteen skulde udgive en illustreret Katalog. Forslaget blfev imidlertid ikke vedtaget; man troede ikke at kunne afse Midlerne til dets Gennemførelse. Men dog bragtes Sagen et Skridt frem herved. Jeg opnaaede, at der kom til at foreligge en om- stændelig Katalog med et særlig til den komponeret, ganske karakteri- stisk Omslag. Og ved Danmarks Deltagelse i den næste Pariser- Udstilling (1889) blev Sagen realiseret. Komiteen, som jeg stod udenfor, tog selv Initiativet, og efter dens Anmodning havde jeg den Glæde at forestaa Tilvejebringelsen af vor første illustrerede Katalog ved en Verdensudstilling. Paa Grundlag af den udarbejdede jeg Katalogen for vor Del- tagelse i Chicago-Udstillingen. Planen er ganske den samme: en Fortegnelse over Udstillingskomiteen, en Fortegnelse over Udstillerne klassevis ordnede med tilføjede Oplysninger om de enkelte For- retninger og en statistisk Indledning foran hver Afdeling samt endelig som Katalogens tredje Afsnit nogle historiske Meddelelser om danske Forhold, Institutioner og Personer i Almindelighed. Og dog blev Bogen en helt anden, idet der ved dens Udstyrelse tilkaldtes kunst-