Undersøgelser over, hvorvidt Hypotesen om Materiens Enhed kan bringes i Samklang med Theorien om Atomernes relative Vægt

8 Julius Thomsen. 315 Br 80 — 0,0490 J 127 — 0,1444 0 16 8 32 + 0,0606 Pb 207 — 0,0958 K 39 4- 0,1507 Na 23 4- 0,0543 Li 7 + 0,0307 N 14 4- 0,0396. Afvigelserne ligge aitsaa imellem —0,1444 og 4- 0,1507 og ere tilfældigvis for 5 Stoffer negative og for andre 5 positive. Størrelsen af Afvigelserne er naturligvis til en vis Grad til- fældig; thi Atomvægtene ere angivne i Forhold til Iltens, naar dettes Atomvægt sættes lig 16. Vælger man en fra 16 afvigende Størrelse for Iltens Atomvægt, ville ogsaa alle de andre Atomvægte faa andre Værdier og selvfølgelig Afvigelserne fra de nærmeste hele Tal blive andre end de i Tabellen indeholdte. Det vil imidlertid være indlysende, at man ikke ved at vælge en anden Værdi for Iltens Atomvægt vil kunne bringe Atomvægtene til at blive hele Tal; forøger man Iltens Atomvægt, ville de negative Afvigelser blive mindre, de positive større, men en samtidig Forsvinden af samtlige Afvigelser vil ikke kunne indtræde. Da der nu ikke er nogen Grund tilstede til at antage, at netop Iltens Atomvægt bør udtrykkes ved et helt Tal, eftersom Atomvægtene for samtlige andre Stoffer give brudne Tal, saa stillede jeg mig den Opgave at undersøge, om der ved en passende Ændring af Iltens Atomvægt kunde fremkomme Atomvægte for de øvrige Stofler, hvis Afvigelser fra hele Tal kunde antages at staa i et gensidigt Afhængighedsforhold. Sætter man Iltens Atomvægt til 16 (1 + 7), maa selvfølgelig de øvrige Stoffers Atomvægte ligeledes multipliceres med 1 +7: derved forandres Afvigelsernes gensidige Forhold fuldstændigt;