Undersøgelser over, hvorvidt Hypotesen om Materiens Enhed kan bringes i Samklang med Theorien om Atomernes relative Vægt
Forfatter: Julius Thomsen
År: 1894
Forlag: Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F. Dreyer)
Sted: København
Sider: 37
DOI: 10.48563/dtu-0000302
Emne: Særtryk af Overs. over D.K.D. Vidensk. Selsk. Forh. 1894
Relation reniarquable entre les poids atomiques des éléments chimiques. Poids atomiques rationnels.
(Meddelt i Mødet den 14de Decbr. 1894)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
316
Om Materiens Enhed osv.
9
thi medens Iltens Åtomvægt faaer en Tilvækst af 16. q bliver
Tilvæksten m . q for et Stof, hvis Åtomvægt er m.
Opgaven bliver da at undersøge, om der kan paa-
vises en Værdi af q, ved hvilken Ato in vægtenes Af-
vigelser fra hele Tal frembyde kendelige Overens-
stemmelser.
Opgaven lader sig lettest løse ved Anvendelse af den gra-
fiske Metode, saaledes som jeg har vist det i min Afhandling:
«Relation remarquable entre les poids atomiques» x), men det var
dog ikke denne Fremgangsmaade, sorn oprindelig førte mig til
Maalel; det var snarere en Inspiration, der bragte mig over de
praktiske Vanskeligheder ved Opgavens Løsning.
Efter en Del mislykkede Forsøg henvendte jeg min Op-
mærksomhed paa Sølvets Atomvægt, som saa at sige danner
Grundlaget for Stas’s betydningsfulde Arbejder. Af 10 gensidigt
uafhængige Bestemmelser følge, som jeg i min citerede Af-
handling har vist, 5 ligeledes gensidigt nafhængige Værdier for
Forholdet imellem Iltens og Sølvets Atomvægte, og Middeltallet
af disse 5 Værdier er
O = 0,1482443 Ag.
Sættes O = 16, bliver Ag = 107,9299 som ovenfor angivet.
Vælger man nu en anden Værdi for O, vil ogsaa Værdien for
Ag ændres i Forhold dertil. Sættes
U+$) O = 16+ <
(1 -f- q) Ag = 108 + y
J g I X
erholdes 0,1482443 = - nQ—:— ................ (2)
108 4- y
Da den sidste Ligning indeholder 2 ubekendte Størrelser, x og
y, vil den ikke kunne løses, med mindre man antager et be-
stemt Forhold imellem de hypothetiske Afvigelser fra de hele
Tal, og det var da naturligt at forsøge, hvorledes det vilde stille
sig i det simpleste Tilfælde, naar Afvigelserne antages ligestore,
altsaa x = y. I saa Fald bliver
*) Det kgl. Danske Vidensk. Selsk. Oversigt 1894 p. 325.