Undersøgelser over, hvorvidt Hypotesen om Materiens Enhed kan bringes i Samklang med Theorien om Atomernes relative Vægt
Forfatter: Julius Thomsen
År: 1894
Forlag: Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F. Dreyer)
Sted: København
Sider: 37
DOI: 10.48563/dtu-0000302
Emne: Særtryk af Overs. over D.K.D. Vidensk. Selsk. Forh. 1894
Relation reniarquable entre les poids atomiques des éléments chimiques. Poids atomiques rationnels.
(Meddelt i Mødet den 14de Decbr. 1894)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Ligesom den moderne Atomtheoris Grundtanke allerede
forefindes i Oldtidens filosofiske Systemer, saaledes gaar det
ogsaa med Hypothesen om Materiens Enhed; men disse store
Tanker .formaaede ikke at virke befrugtende paa Videnskaben i
de omtrent 2000 Aar, som ere forløbne fra det Tidspunkt, da
de bleve udtalte, indtil det 19. Aarhundredes Begyndelse, da de
atter dukkede frem under gunstige ydre Forhold. Det gik med
disse Hypotheser som med saa mange af Oldtidens naturfilosofiske
Anskuelser, der vare fængslende ved deres store Almindelighed,
men ikke stode i en virkelig paaviselig Forbindelse med selve
Fænomenerne. Først i Begyndelsen af det 19. Aarhundrede, i
de store Rørelsers Tid, efterat Lavoisier for bestandig havde
fastslaaet de kvantitative Undersøgelsers Betydning for den rette
Opfattelse af Materiens kemiske og fysiske Egenskaber, først da
genfødtes Atomtheorien, d. e. Anskuelsen om, at Materien er
bygget af udelelige Smaadele (Atomer), af hvis Egenskaber
Legemernes Egenskaber afhænge. Det er, som bekendt, den