Undersøgelser over, hvorvidt Hypotesen om Materiens Enhed kan bringes i Samklang med Theorien om Atomernes relative Vægt
Forfatter: Julius Thomsen
År: 1894
Forlag: Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F. Dreyer)
Sted: København
Sider: 37
DOI: 10.48563/dtu-0000302
Emne: Særtryk af Overs. over D.K.D. Vidensk. Selsk. Forh. 1894
Relation reniarquable entre les poids atomiques des éléments chimiques. Poids atomiques rationnels.
(Meddelt i Mødet den 14de Decbr. 1894)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
4
Julius Thomsen.
311
skellige Metaller og andre Stoffer havde vist, at Forskellen i
Accelerationen i ethvert Tilfælde er saa ringe for de undersøgte
Stoffer, at den vilde blive uden Indflydelse ved Atomvægtbe-
regningen.
Man udtalte ogsaa — og paa denne Maade kom endog
Dumas Hypothesen tilhjælp —, at selve Brintatomet er sammensat
af mindre Dele (Uratomeij, og at Atomvægtene derfor ikke be-
høve at være Multipla af Brintens, altsaa hele Tal, men meget
vel kunde være Brøkdele af Enheden; men derved tabte Hypo-
thesen i Betydning, thi naar Brøkdelen af Enheden vælges til-
strækkelig lille, vil Forsøget ikke længere kunne konstatere de
ønskede Multiplas Tilstedeværelse.
En anden Udvej var den, at antage, at der til Atomernes
egentlige Masse kunde knytte sig ringe Mængde af Ætheren, som
antages at fylde hele Verdensrummet og at kunne fortættes
paa de materielle Atomers Overflade. Fortætningen maatte da
blive stærk; thi Verdensætheren bar en for almindelig Sansning
aldeles forsvindende ringe Tæthed. Denne Antagelse medfører
imidlertid ogsaa en Vanskelighed; thi det vilde være højst usand-
synligt at antage, at den fortættede Æthers Mængde ikke skulde
forandre sig ved den kemiske Reaktion, ved hvilken ulige
Atomer forener sig med hinanden; men en saadan Forandring af
Ætherens Mængde vilde føre til, at Vægten af en Forbindelse
ikke blev lige stor med Summen af Bestanddelenes Vægt. Om-
hyggelige Forsøg meddelte af Kreichgauer og af Landolt, hen-
holdsvis i Aaret 1891 og 1893, ligesom ogsaa nogle ældre Forsøg
af Stås, stille det imidlertid, idet mindste for de undersøgte Reak-
tioners Vedkommende, udenfor al Tvivl, at Vægten af de ved
en kemisk Reaktion samvirkende Stoffer er uforanderlig ved
Reaktionen, idetmindste indenfor saadanne Grændser, at en
mulig Ændring vilde være uden Indflydelse ved Atomvægtbe-
stemmelserne.
1 de sidstnævnte Forsøg virke forskelligartede Forbindelser
paa hinanden, og del var derfor muligt, selv om den samlede