Undersøgelser over, hvorvidt Hypotesen om Materiens Enhed kan bringes i Samklang med Theorien om Atomernes relative Vægt

Forfatter: Julius Thomsen

År: 1894

Forlag: Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F. Dreyer)

Sted: København

Sider: 37

DOI: 10.48563/dtu-0000302

Emne: Særtryk af Overs. over D.K.D. Vidensk. Selsk. Forh. 1894

Relation reniarquable entre les poids atomiques des éléments chimiques. Poids atomiques rationnels.

(Meddelt i Mødet den 14de Decbr. 1894)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 48 Forrige Næste
4 Julius Thomsen. 311 skellige Metaller og andre Stoffer havde vist, at Forskellen i Accelerationen i ethvert Tilfælde er saa ringe for de undersøgte Stoffer, at den vilde blive uden Indflydelse ved Atomvægtbe- regningen. Man udtalte ogsaa — og paa denne Maade kom endog Dumas Hypothesen tilhjælp —, at selve Brintatomet er sammensat af mindre Dele (Uratomeij, og at Atomvægtene derfor ikke be- høve at være Multipla af Brintens, altsaa hele Tal, men meget vel kunde være Brøkdele af Enheden; men derved tabte Hypo- thesen i Betydning, thi naar Brøkdelen af Enheden vælges til- strækkelig lille, vil Forsøget ikke længere kunne konstatere de ønskede Multiplas Tilstedeværelse. En anden Udvej var den, at antage, at der til Atomernes egentlige Masse kunde knytte sig ringe Mængde af Ætheren, som antages at fylde hele Verdensrummet og at kunne fortættes paa de materielle Atomers Overflade. Fortætningen maatte da blive stærk; thi Verdensætheren bar en for almindelig Sansning aldeles forsvindende ringe Tæthed. Denne Antagelse medfører imidlertid ogsaa en Vanskelighed; thi det vilde være højst usand- synligt at antage, at den fortættede Æthers Mængde ikke skulde forandre sig ved den kemiske Reaktion, ved hvilken ulige Atomer forener sig med hinanden; men en saadan Forandring af Ætherens Mængde vilde føre til, at Vægten af en Forbindelse ikke blev lige stor med Summen af Bestanddelenes Vægt. Om- hyggelige Forsøg meddelte af Kreichgauer og af Landolt, hen- holdsvis i Aaret 1891 og 1893, ligesom ogsaa nogle ældre Forsøg af Stås, stille det imidlertid, idet mindste for de undersøgte Reak- tioners Vedkommende, udenfor al Tvivl, at Vægten af de ved en kemisk Reaktion samvirkende Stoffer er uforanderlig ved Reaktionen, idetmindste indenfor saadanne Grændser, at en mulig Ændring vilde være uden Indflydelse ved Atomvægtbe- stemmelserne. 1 de sidstnævnte Forsøg virke forskelligartede Forbindelser paa hinanden, og del var derfor muligt, selv om den samlede