Strejftog i Verdens-Kunstudstilling i Wien 1873

Fransk og dansk Billedhuggerkunst. 39 Kostume ind i vor Kunst, fordi det nu engang — uan- set dets kunstneriske Berettigelse — er vor Tids Kostume, og fordi man ikke kan klæde sin Tids Mennesker ander- ledes paa, end de i Virkeligheden gaa klædte, uden at svække eller forvanske Indtrykket. Han gjorde vel deri, og i hans Behandling af det føler man allevegne Mesterens udviklede Formdygtighed. Men han gav sig dog ikke Tid til helt at fordøje Opgaven, han slugte den, som man sluger en slem Medicin. Netop hvor man har med det Særlige og Karakteristiske at gjøre, maa man allermest føre det ud i det Fine. Frakker og Støvler ere i og for sig, som Skrædder- og Skomager- Arbejde eller som Formens tilfældige Hylstre, ikke skjonne eller værdige til Kunstens Behandling; de blive det først, hvor den individuelle og historiske Karakter saaledes gjennem trænger dem, at Frakken og Støvlen bliver ligesaa individuel og historik ejendommelig som Foden eller Kroppen. Men i denne Henseende er endog Bissens ypperligste Portrætstatue, Frederik den Sjette, ikke rigtig fuldendt, og i Oehlenschlägers Figur har Bissen faaet en Opgave, som han har slugt med altfor ringe Sympathi. Man maatte kjende ham daarlig som Kunstner, hvis man forlangte af ham, at han skulde være pæn og glat; det, vi forlange, er blot, at lian helt skulde have gjennemført sit eget Program, at han skulde have fuldendt Karakteristikkens Opgave. Forøvrigt led paa sin Vis Marstrand med sin rigere og mere glimrende Begavelse og med sin mærkværdig geniale og sikre Stil- følelse ganske af det Samme. Ligesom han undertiden kunde afrunde Formerne i et Hoved, saa at de kom til at minde om en med Hænderne trillet Dejg, saaledes vil