Strejftog i Verdens-Kunstudstilling i Wien 1873

Forfatter: Julius Lange

År: 1874

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 86

UDK: 061.4(100) Wien

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 96 Forrige Næste
Historiske Opgaver. 47 Snittet af det græske Væsen, for hvem det gamle Kom har en Interesse, som Faderens Skæbne for Sønnen, som har taget den italienske Renaissances Herlighed i Arv, og som har gaaet forrest iblandt Europas Nationer i alsidigt og udtømmende Kjendskab til sin egen Civilisa- tions Historie! Og ingenlunde er den Skat af historisk Kundskab, som den franske Videnskab har draget for Lyset, bleven indenfor de Lærdes snevre Kreds; derom giver netop Kunsten uimodsigeligt Vidnesbyrd. Beror ikke den Retning i Malerkunsten — og man kan gjerne tilføje: i Skulpturen —, som man kan kalde den Meis- sonicrske, netop paa en gensidig Forstaaelse mellem Kunsten og dens Publikum af Fortidens vexlende histo- riske Fysiognomier? Mon ikke Géromes arkæologiske og ethnografiske Pertentlighed betaler sig meget godt? Det er vel muligt, at denne store Kundskabsrigdom ikke er altfor fast videnskabelig afstivet; det er meget sandsyn- ligt, at den hos de Fleste indskrænker sig til det, som Franskmændene med et betegnende Ord kalde »/a haute curiosity — at den findes der, er dog en Kjendsgjer- ning. I den videnskabelige Kunsthistorie ere Fransk- mændene uden Tvivl de fineste og skarpeste Iagttagere; og deres historiske Observationsevne kommer ogsaa den udøvende Kunst tilgode. Hvor det gjælder om at gjen- give det stilistiske Tilsnit paa de forskjellige Tidsaldere eller Folkeslag, ere de ubetinget Mestere. Og om der end tidt kan være noget Koldt, noget mindre Sympathe- tisk i Iagttagelsen, saa er dette dog ikke altid Til- fældet. Lige ved Indgangen til den store Kunsthal i Wien fik man strax en god Prøve paa den franske Billed-