Strejftog i Verdens-Kunstudstilling i Wien 1873

46 Fransk Billedhuggerkunst. Ydre, fra de Ejendommeligheder, som tilhore den bestemte historiske Periode. Der mærkes i Frankrig kun Lidet til en Ide om det Almenmenneskelige; derimod er der den skarpeste Forstaaelse af det historiske Menneske. Der sættes langt dybere, langt mere gjennemgribende For- skelligheder mellem Menneskene fra de forskjellige Tids- aldre og historiske Omgivelser end i den Thorvaldsensk- Bissenske Plastik. Derved bliver den historiske Skulp- tur i Frankrig særdeles interessant og forskelligartet; man kunde ikke gjennemse den uden at faa et stærkt Indtryk af den franske Kulturs livfulde Omlob i Hovedet, af den rige Mangfoldighed af historiske Forestillinger, som er i Kurs blandt Franskmændene. I denne Hen- seende staa de endnu øverst blandt Europas Nationer. Der spøger blandt os hyppig en Forestilling om, at Franskmændene ere »uvidende«, hvilket nok i Særdeleshed ytrer sig deri, at de ere lidt i Vilderede med, om det er Danmark, der er Hovedstaden i Stockholm, eller om- vendt, eller hvordan det egentlig forholder sig med den Sag. Det er jo ogsaa slemt nok — ialfald for os; og værre er det for Franskmændene, at de altfor længe have forsømt at lære den Nation at kjende, som skulde fravriste dem Hegemoniet; de ere komne til at bode dyrt for denne Uvidenhed. Derimod staa de i et misundel- sesværdig fortroligt Forhold til hele den Historie og Kultur, af hvilken deres egen afhænger; som Historiens grands seigneurs kjende de hele Rækken af deres Magts og deres Kulturs Aner. Hvorledes skulde man kunne kalde den Nation uvidende, som først afslørede det gamle Ægypten for det moderne Europa, som før nogen anden opdagede Ninive, som har det fineste Blik for