Strejftog i Verdens-Kunstudstilling i Wien 1873
Forfatter: Julius Lange
År: 1874
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 86
UDK: 061.4(100) Wien
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Overfladens Liv. J. B. Carpeaux.
45
Læber trukne bort fra Tænderne, med det frække, tøse-
agtige Blik ud fra øjenkrogene, med Kaadheden spil-
lende i Mundkroge og Kinder? — Han vilde vel have
sagt, at det ganske simpelt var en Gjenganger af den
Kunst, som han selv havde slaaet ihjel, af Rococotidens
Kunst. Carpeaux er netop Thorvaldsens kunstneriske
Antipode. Nu er det vel sandt, at Thorvaldsen drev det
saa vidt med den plastiske Ro, som kun en dansk
Kunstner vilde gjore det, og at han blandt alle de store
Aander, som vor Nation har frembragt, baade er den
skjønneste og den mest flegmatiske. Jeg husker meget
tydelig, at Marstrand en Aften — det var endog den
Aften, da vi fejrede Thorvaldsens Hundredeaars Fødsels-
dag — sagde, at der var »noget Søvnigt ved Thorvald-
sen«. Det var efter Bordet, han sagde det, og det kom
saa ærligt ud af hans aabne Hjerte, der var saa fuldt
som nogen Andens af Beundring og Kjærlighed til Me-
steren. Det var lidt stærkt sagt, men det er dog værd
at mindes af dem, som hellere ville betragte Thorvaldsen
som et udmærket Menneske end som en Afgud, hvis
Alter staar koldt. Men hvor uendelig meget Mere værd
er ikke han med sin sunde og varme Kjerne og med
sin køligere og tempererede Overflade end Hr. Carpeaux
med sin feberhede Gløden og sit fordrejede Væsen!
Det er i Behandlingen af historiske Opgaver, at
Franskmændenes ejendommelige Dygtighed i Behandlingen
af Overfladen faar sin væsentlige Betydning. Det vilde
ganske vist være uretfærdigt at sige om de dygtigste
franske Billedhuggere, at deres historiske Betragtning
ikke gik dybere end til Overfladen; men Betragtningen
gaar i Modsætning til vor historiske Plastik ud fra det