Strejftog i Verdens-Kunstudstilling i Wien 1873

60 Jan Matejko. Matejko maler Polens Sorg og Skam saa vel som dets Berømmelse og Hæder. Om der nu i disse Bestræbelser ligger et Fremtidshaab for Udviklingen af en selvstæn- digere polsk Kunst, skal jeg naturligvis lade være usagt. Matejko var ikke den eneste dygtige polske Kunstner, som fremtraadte paa Verdens Udstillingen; men ban synes dog baade paa Grund af sin fremragende Betydning og sin hele kunstneriske Ejendommelighed at være et isoleret Fænomen. En tysk Forfatter, F. Pecht*), der forresten lige- som alle Andre behandler Kunstneren med skyldig Agtelse, har i Anledning af et enkelt af Matej kos Bille- der yttret, at der — i rent kunstnerisk Henseende — hersker et polsk Anarki deri; at det er det berygtede liberum veto overført paa Lærredet. Denne Kritik er meget træffende og forekommer mig anvendelig om alle Matejkos Billeder. Man behøver i Sandhed ikke at være forvænt med Hensyn til Harmoni og Enhed i Ind- trykket af et Kunstværk for lige fra Betragtningens første øjeblik at finde Indtrykket af dem for broget. Hyppig give hans Opgaver ham at gjøre med en Mængde glim- rende og forskjellige Farver i Kostumerne; og han er da ikke ret Mand for at samle og beherske den store Mang- foldighed. Men det »Anarkiske« ved hans Kunst gaar desuden dybere. Han forstaar ganske vist at frem- hæve Hovedsagen i en historisk Komposition saaledes, at man ikke gaar fejl af den; men han gjør alligevel altfor meget Væsen af Biting og af allehaande Episoder. Der er noget Labyrinthisk i hans Kompositioner; Betragt- ) Kunst und Kunstindustrie auf der Wiener-Weltausstellung 1873.