Strejftog i Verdens-Kunstudstilling i Wien 1873

Jan Matejko. 61 ningen drages omkring i alle Retninger; man fores ind paa en Mængde Biveje, hvis Maal ikke strax kunne overskues fra Hovedvejen; man tvinges til at fordybe sig paa mange enkelte Punkter. Dette virker adspredende og trættende og skader for saa vidt Indtrykket. Og dog maa man indrømme, at der kan tænkes Fejl, som ere værre end denne, og at den hos Matejko staar i nær Forbindelse med særdeles fremragende Egenskaber. Han har virkelig saa uhyre Meget at fortælle. Han er en dyb og rig Psycholog og i denne Henseende saa meget mere interessant, som han for alle os, der egentlig kun have stiftet Bekjendtskab med det vestligere Evropas Mennesker, aabenbarer en hel ny Verden af Karakterer fra. den slaviske Stamme og gjennemfører dem baade med Storhed og Alvor, undertiden endog med en egen Ærværdighed, og tillige med en vis naturhistorisk Skarp- hed og Individualitet, som strækker sig lige ud til Negle og Haar, og som derved fuldkommen gjor Indtrykket af Troværdighed. Han fremstiller det dramatiske Udtryk med en bevægende, tidt gribende Sandhed og med en fin Gjennemskuelighed, som netop er saa interessant, fordi de Formtyper, hvorigjennem Udtryk og Miner aabenbare sig, ere os nye og fremmede. Det er overhovedet den for hele den nyeste Kunst saa ejendommelige Trang til at individualisere, som kommer saa stærkt og noget ube- hersket frem hos Matejko. Den kommer ogsaa for Dagen i hans Behandling af det Livløse, Stoffer, Klæd- ningsstykker, o. s. v. Han maler Læderstøvler, Fløjls- buxer, Broderi og Pelsværk, som om det var Livet om at gjore netop at male dette Enkelte, som hans Pensel er ifærd med; og det lykkes i ni Tilfælde af ti fortræffe-